fbpx

Lad din iværksætterdrøm gå i opfyldelse

Et panel af succesrige og visionære erhvervsfolk sidder klar til at investere i lige netop din kreative idé.

Så er du klar på at realisere din iværksætter-drøm, så er det nu, at du har chancen for at pitche din idé for Connect Køge Invest-panelet!

CKI-investor investerer i Bookinghero

”Det er altid sjovere at vinde sammen!,” sådan lyder det fra erhvervsmanden Christian K. Beck, der igennem mere end 20 års erfaring fra ledende internationale stillinger i IT-branchen har opnået en dyb indsigt i både markedet og de teknologier, der former fremtiden.

Christian K. Beck er en af de i alt syv CKI-investorer, der med både økonomiske midler og professionel sparring gør det muligt for nye iværksættere at gøre deres drøm til virkelighed.

”Jeg ser et stort potentiale i virksomheden Bookinghero, som er min nyeste investering.

 Som hovedregel investerer jeg kun i selskaber, som er skalerbare og kan vækste internationalt. Dét potentiale har Bookinghero uden tvivl. Indenfor de næste par år tror jeg på, at vi ser Bookinghero som en ledende international spiller – ligesom vi så det med JustEat og Momondo,” udtaler Christian K. Beck, der i dag sidder som bestyrelsesformand i Bookinghero, og fortsætter:

”For mig er det vigtigt at være aktivt involveret i virksomhedens strategiske retning, og som formand har jeg mulighed for at lede bestyrelsen og sikre, at vi træffer de rette beslutninger, der driver virksomheden fremad. Derudover giver det mig også en dybere forståelse af virksomheden og mulighed for at bruge min erfaring til at skabe værdi og støtte ledelsen i at nå sine mål.”

Drømmen der blev til virkelighed

Iværksætter Rafik Bouanik har længe gået med en uforløst drøm – en drøm om at etablere sin egen virksomhed. Men hvordan bærer man sig lige ad med at realisere sin iværksætterdrøm og gå all in fra tanke til handling?

”For ca. 2 ½ år siden, med uundværlig opbakning og støtte fra min hustru, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i iværksætter-verdenen og etablerer Bookinghero, hvor jeg er så privilegeret at få en særdeles kompetent investor med ombord,” fortæller 46-årige Rafik Bouanik, Founder/CEO i Bookinghero, der for lidt over et halvt år siden så et interessant post på LinkedIn.

”I opslaget søgte direktøren i Connect Køge startups til deres CKI-panel. Jeg tog hurtigt kontakt til Allan Munch, der inviterede mig til Køge for at pitche min idé. Herefter var jeg så heldig, at Christian var en af investorerne og allerede efter vores første møde, kunne jeg mærke, at han kom med ret meget brugbar feedback, der talte lige ned i vores internationale forretningsstrategi.

Christian har på mange måder givet en blåstempling af hele konceptet – noget som jeg sætter stor pris på. Fra at have idéen oppe i mit hoved, til at have udviklet den, til at der kommer en investor og bakker op om projektet. Det har været en spændende, men også hård rejse, men uden tvivl det hele værd.”

I Bookinghero er der to co-founders kommerciel ansvarlig Kasper Holst Hansen og Sebastian Mathilli, som er salgsansvarlig, der på mange måder komplementerer Rafik Bouanik på alle de rette fronter.

”De to har alle de kompetencer, jeg ikke selv besidder, da jeg er meget teknisk i kraft af min baggrund som IT-sikkerhedsarkitekt i Udenrigsministeriet og IT-systemarkitekt i Bygningsstyrelsen. Så det at have en bred variation af egenskaber i en virksomhed og sammensætte et team ud fra det, det har stor værdi,” pointerer Rafik Bouanik og fortsætter:

”Nu er iværksætter-rejsen for alvor skudt i gang og i samarbejde med vores investor Christian, der om nogen har netværket i orden, så er der kun en vej, og det er frem – og gerne udover Europas grænser!”

Er du interesseret i at pitche din idé for Connect Køge Invest? – så klik her og send din ansøgning!

Christian Klingenberg Beck

Christian Klingenberg Beck, Direktør for CKB Holding ApS

Rafik Bouanik, Founder/CEO i Bookinghero