fbpx

Keep it simple: Få styr på dit klima-regnskab

ESG bæredygtigheds arrangement

Vil du som SMV-virksomhed stå stærkt i konkurrencen, tiltrække dygtige medarbejdere og være relevant for dine kunder også i fremtiden?

Så tag del i bæredygtighedstoget hvor Connect Køge i samarbejde med kompetente klimarådgivere inviterer alle SMV’er til et spændende og givende arrangement.

Her vil du få hjælp til at udarbejde dit CO2-regnskab, hvor du nemt og overskueligt kan fortsætte arbejdet med bæredygtige initiativer, der gør dig attraktiv både overfor kommende kunder, samarbejdspartnere og dine medarbejdere.

”Vi ser umådeligt frem til de to kommende arrangementer, hvor Proces-Konsulenten og GreenLead nemt og overskueligt vil rådgive om, hvordan man udarbejder et CO2-regnskab samt gennemgår essentielle klimatiltag, der kan have direkte påvirkning på din fremtidige produktion og ikke mindst konkurrenceevne,” siger Allan Munch, Direktør i Connect Køge.

Som virksomhed har man mulighed for at deltage i et af de to arrangementer, der afholdes henholdsvis den 11. september og 25. september 2024. 

Til dagens arrangementet den 11. september vil Proces-Konsulenten sammen med Connect Køge invitere til en udbytterig formiddag. Her vil deltagerne få en introduktion til, hvorfor det er vigtigt at arbejde med bæredygtighed herunder viden om egen miljøpåvirkning.

Derudover vil du som deltager også høre mere om, hvad er op og ned i alle de SMV-puljer, man kan søge på området, og hvad det kræver at få adgang til dem.

”Stadig flere kunder stiller krav til, at deres leverandører arbejder med grøn omstilling. Der tales også ofte om, at klimaregnskabet og en eventuel overbygning med ESG skaber fremtidens ”license to operate”. Og det er alt lige fra små til store virksomheder såsom COOP og Salling Group, der allerede har meldt ud, at der bliver ultimative krav ift. grønne initiativer og dokumentation for at kunne levere til dem. Derfor er det både konkurrence- og afsætningsmæssigt en virkelig god ide at få påbegyndt arbejdet for at sikre sin virksomhed på den lange bane, ” fortæller Rune Søndergaard-Hannen, indehaver af Proces-Konsulenten og fortsætter:

”Keep it simple” er helt centralt. Med mange års erfaring indenfor direkte drift og projektledelse er min erfaring, at vejen til succes bliver væsentligt lettere, når de nogle gange komplekse krav, gøres simple, let forståelige og til at arbejde med. Derfor har jeg udarbejdet en række standard skabeloner, der letter arbejdet og sikrer, at man har de korrekte informationer til rådighed til det efterfølgende arbejde. Proces-Konsulenten sætter en ære i at gøre det komplekse simpelt, uden at gøre det simple komplekst.

Den 25. september vil GreenLead sammen med Connect Køge stå for dagens arrangement, der vil byde på interessante oplæg og perspektiver på fremtidens konkurrencedygtige virksomhed, hvor bæredygtighed er en uomgåelig faktor.

”I GreenLead har vi hjulpet mere end 50 virksomheder med deres bæredygtighedsrejse, hvor en stor del af dem er SMV’er.

Arbejdet med klimaregnskab og bæredygtighed åbner op for flere besparelser på bl.a. energiområdet, materialeforbrug og reduktion af affald, som fører til reducerede virksomhedsomkostninger.

Samtidig er der også den positive bivirkning, at man som virksomhed kan styrke sin rekruttering, fastholdelse af medarbejdere samt øge omsætningen. Så det er bare med at komme i gang,” udtaler Claus Andersen-Aagaard, CEO & Partner i GreenLead.

Klik her og tilmeld dig et af de eftertragtede arrangementer. Få pladser – først til mølle…

Se mere om Connect Køges mange arrangementer…

proces konsulenten

Rune Søndergaard-Hannen, indehaver af Proces-Konsulenten

Claus Andersen-Aagaard, CEO & Partner i GreenLead

Claus Andersen-Aagaard, CEO & Partner i GreenLead

Allan Munch, direktør for Connect Køge