AI-bølgen ruller – er du klar til at surfe med?
Direktørens hjørne
Noget af det hotteste lige nu i erhvervslivet er AI og ChatGPT.
Alle større erhvervsmøder eller erhvervstræf kan ikke komme uden om at skulle behandle kunstige intelligenssystemer.
Emnerne der er oppe i tiden er f.eks. ”Sådan bruger du AI i hverdagen”. ”Sådan styrkes forretningen med AI”. ”Effektivisér jeres produktionsprocesser med AI og ChatGPT.” ”AI på fremtidens arbejdsplads osv.”
Bevares vi har selv været der, da Connect Køge holdt temamøde om AI for nogle uger siden ud på Zealand i Køge om fremtidens nye teknologier. De uger siden synes i AI tid allerede at være år siden.
Det går så stærkt omkring udvikling og brugen af kunstig intelligens. Og evnen til at optage og bruge den nye teknologi vil blive skelsættende. Både for løsningen af offentlige opgaver og indretningen af velfærdsområdet, men også definerende for erhvervslivet. Aktuelt sker der store transformationer i de større virksomheder, der gentænker arbejdsprocesser og nye samarbejdsformer – netop fordi brugen af AI giver så mange nye muligheder.
Ja, AI fylder meget og vil gøre det fremover og i et stadig stigende tempo. Der er store kræfter på spil, og det skal vi forstå. Jeg tror, at vi i dag kun ser begyndelsen af AI bølgen, som vi skal være dygtige til at surfe med på – ellers drukner vil som individer eller virksomhed.
Konkret ses den vilde udvikling i brug af kunstig intelligens ved den store vækst for NVIDIA. Virksomheden der er blevet synonymet med kunstig intelligens, fordi de sidder på 90% af markedet for AI chips, og deres nylige imponerende regnskab er et udtryk for de massive investeringer, der bliver lavet verden over indenfor kunstig intelligens. NVIDIA er i dag verdens tredje største virksomhed og den vokser vildt og forventes at gøre det de kommende år.
En ændring i tempo: Fra to år til ét år
Tidligere har Nvidia lanceret en ny arkitektur cirka hvert andet år. For eksempel kom Ampere i 2020, Hopper i 2022, og Blackwell i 2024. Men nu er der ændringer på vej. Stifteren Jensen Huang afslørede, at efter Blackwell vil der komme endnu en chip, og Nvidia vil nu følge en ét-års rytme. Dette betyder, at vi kan forvente nye teknologier fra Nvidia på en hurtigere og mere regelmæssig basis
Accelerering af hele porteføljen
Men det stopper ikke ved AI-chips. Huang annoncerede, at Nvidia vil accelerere udviklingen af alle typer chips for at matche denne nye rytme.
Med andre ord, vi kan forvente en hel række nye og forbedrede produkter fra Nvidia hvert år. Dette løfte om kontinuerlig innovation vil sandsynligvis øge Nvidias allerede imponerende dominans på markedet. Men også påvirke fremtidige markeder, hvor især bilindustrien spås at ville udnytte de såkaldte GPU’er (computergrafikkort) i stort omfang til at træne deres “full-self driving” system.
Derudover fortsætter forbrugerinternetvirksomheder som Meta med at være et stærkt vækstområde for brug af AI. Ud af dette kan jeg kun tolke, at AI bølgen ruller, og den kan ikke stoppes. Og vi skal alle være rede til at surfe med. Lad os hjælpe hinanden med det bedst muligt. Vi ses derude til næste AI møde eller AI seminar😉🚀.