fbpx

Kom med til Grundtvigs Kulturfestival med unik rundvisning

Thure Lindhardt

Den 7. september 2020 inviterer Connect Køge, Gammelkjøgegaard og LOF alle interesserede til Grundtvigs kulturfestival. En festival med unik rundvisning på Claras Kirkegård og spændende samtalesalon med skuespiller Thure Lindhardt og Grundtvigforsker Lone Kølle Martinsen.

Grundtvigs Kulturfestival 2020 byder på et spændende program med en unik rundvisning i Gammelkjøgegaards smukke hovedbygning, vandretur ud igennem skoven til Claras Kirkegaard, hvor Grundtvig ligger begravet. I dagens anledning er der åbent ind til kirkegården og ned til krypten med Grundtvigs store egetræskiste. Efter rundvisning er der mulighed for at deltage i en picnic og samtalesalon med skuespiller Thure Lindhardt og Grundtvigforsker Lone Kølle Martinsen.

Kulturfestivalen er den første af sin slags og skal være med til at sætte fokus på Grundtvigs liv og tanker og den kæmpe betydning, han har haft for Danmark.

Program:

16.00-18.30: Diverse rundvisninger og guidede ture i Gl. Kjøgegaard og Claras Kirkegaard/Grundtvigs grav.
17.00-18.50: ‘Picnic’, hvor du kan købe sandwich i cafeen eller medbringe egen mad.
19.00-20.00: ‘Samtalesalon – med skuespiller Thure Lindhardt og Grundtvigforsker Lone Kølle Martinsen – del 1’.
20.00-20.15: Pause.
20.15-20.30: Potpourri af tre Grundtvigsange/salmer med to unge MGK-elever, Laurids Kaaber (guitar) og Alexander Andersen (tværfløjte).
20.30-21.00: ‘Samtalesalon med skuespiller Thure Lindhardt og Grundtvigforsker Lone Kølle Martinsen – del 2’ med debat/dialog.
Kl. 21.00: Tak for i aften.

Læs mere og tilmeld dig på LOF’s hjemmeside på www.lof.dk under Køge eller tryk her