Nomineret til Årets virksomhed

Globus Wine A/S

Sponsoret af

Se begrundelse

Nomineret til Årets virksomhed

Globus Wine er en markant aktør på markedet for hverdagsvin i Danmark og tapper vin på bag-in-box og på flasker for store vinproducenter i hele verden, som videredistribueres til store dagligvarekæder i både Danmark og udlandet. Foruden vintapning importerer og designer Globus Wine også selv et betydeligt antal forskellige vine, som ligeledes findes på hylderne i dagligvarehandlen.  

 

Det siger juryen:

” Globus Wine A/S er Nordens største vinleverandør. Virksomheden grundlagdes i et køkken for blot 16 år siden, og er vokset eksplosivt siden – og de kigger trods nybygget ekstra hal og lager fra 2021 allerede frem mod næste udvidelse”.

 

Vi har talt med CEO, Jens Voldmester:  

Hvad er passionen bag? 

”Vores passion er at levere bæredygtig hverdagsvin til forbrugerne sammen med de største danske retailpartnere. Det gør vi ved at disrupte hele måden at håndtere vinen på fra producenten ude i den store verden, og til den står på hylden i supermarkedet. Vi modtager vinen i store tanke og tapper det på flaske eller bag-in-box, så det kan distribueres videre herfra til butikkerne. Dermed undgås det, at vinen skal transporteres i emballeret stand over større afstande fra producenter i hele verden – og samlet set betyder det, at vi bidrager til at CO2 aftrykket bliver langt mindre pr flaske vin.” 

 

Hvor findes arbejdsglæden? 

”Hos os er der højt til loftet og glæde og humor i luften hver dag, samtidig med at der er fuld fart på og høje krav til kvaliteten af det vi leverer. Vi gør noget som ingen andre gør og vi er stolte over at innovere vinbranchen ved at bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være, gennem en langt mere bæredygtig håndtering af vin, end man normalt praktiserer.”   

 

Hvad giver Køgeområdet? 

”Infrastrukturen omkring Køge passer perfekt til vores behov. Hertil er der højst 12 timers transport på vej, uanset hvorfra i Europa vi taler om. Det har stor betydning for os i hverdagen. Desuden glæder vi os over et godt samarbejde med Køge Kommune, som vi synes har et skarpt fokus på erhverv ligesom, at vi gennem deltagelse i flere forskellige lokale netværk lykkes fint med at skabe god synlighed af os. Det gavner os særligt positivt i forhold til tiltrækning af nye kompetencer på medarbejdersiden, og til at skabe kontakt til nye lokale samarbejdspartnere.”