fbpx

Kom med bag facaden på Skandinavisk Transport Center i Køge

Skandinaviske Transport Center i Køge

I 2001 startede Skandinavisk Transport Center (STC) op på en bar mark i Køge. I dag er STC et af Danmarks størst sammenhængende erhvervs- og transportområder. Sammen med STC tilbyder VisitKøge nu en guidet cykeltur rundt i området. Her får deltagerne et unikt indblik i den spændende udvikling, der sker på STC. Turen finder sted den 7. september 2020 kl. 18.00.

STC er et stærkt voksende erhvervsområde, hvor virksomheder som Lidl, Netto, Nomeco A/S og PostNord er rykket ind. Området der i dag strækker sig over 1.800.000 m2 udvides stadig, og de næste mange år vil der ske stor aktivitet, som vil få vigtig indflydelse på Køgeområdets erhvervsudvikling.

Er man nysgerrig på at se, hvad STC rummer og hvilke virksomheder, der holder til i transportcentret, kan man den 7. september tage med på en spændende cykeltur rundt i området. Billetterne kan købes hos VisitKøge eller på www.billetto.dk.

Direktør som turguide

Som turguide har direktør for STC Thomas Kampmann stillet sig til rådighed. Under turen vil han fortælle om, hvordan STC startede, områdets mange aktiviteter og løfte sløret en smule for transportcenterets fremtidsplaner.

STC´s område er rigtigt stort – for stort til at gå rundt i – derfor vil turen som nævnt være en cykeltur, og hvor deltagerne skal medbringe egne cykler.

Billetter og mødested

Den unikke tur finder sted mandag den 7. september med start kl. 18.00 og varer ca.1 time. Mødested bliver ved tankstationen Circle K lidt før kl. 18.00, hvor Thomas Kampmann vil møde turgruppen. Billetprisen for turen er 60,- kr. og kan købes hos VisitKøge i Vestergade 1 i Køge eller via www.billetto.dk.