Vi skal se til Schweiz og gøre erhvervsuddannelserne hotte

Direktørens hjørne

De unge i folkeskolens afgangsklasser har netop valgt ungdomsuddannelse. Resultatet var forudsigeligt – stadig alt for mange unge søger gymnasiet og stadig for få søger en erhvervsuddannelse. Og behovet for faglærte bliver ikke mindre i fremtiden tværtimod. Det gør ikke kun ondt på virksomhederne, det bliver også svært at komme i mål med digitalisering og grøn omstilling uden faglærte. Det er en kendt sag, at vores erhvervsuddannelser i flere år har kæmpet med lav søgning til trods for de gode jobmuligheder, som uddannelserne giver. Det er desværre et resultat af manglende politisk mod og prioritering, når det gælder erhvervsuddannelserne. Typisk er vores tilgang, at NU skal der igen nedsættes et midlertidigt politisk udvalg, som sammen med de unge, organisationer, erhvervslivet og skolerne skal prøve at finde løsninger sammen, der gør det attraktivt at vælge erhvervsuddannelser. Det har vi prøvet før, og det virker åbenbart ikke! 

For mange unge vælger gymnasiet

Nøglen ligger i at begrænse optaget af unge til de gymnasiale uddannelser og iværksætter en kraftig fornyelse af vores erhvervsuddannelser. Der bør være en regeringsfastsat grænse for, hvor mange unge der årligt optages på de gymnasiale uddannelser. 

Samtidig skal erhvervsuddannelserne gøres meget mindre komplicerede at finde ud af, og der skal altid være nem adgang til praktik. Erhvervsuddannelserne omtales ofte negativt og som et sted, der kan tage alle unge ind. Men det kræver stor faglighed og vedholdenhed at blive en dygtig håndværker.  
 

Forkert indrettet system

I dag skal de unge vælge fremtidigt erhverv ved begyndelsen af de fleste erhvervsuddannelser. Det ville svare til, at de unge ved tilmeldingen til gymnasiet samtidig skal vælge, hvad de efterfølgende vil studere. Herefter vil studieretning og fagsammensætning blive bestemt af det valgte studium – og man kan ikke skifte under uddannelsen. Har man valgt forkert, så skal man starte forfra. Et system, der nok ikke vil have særlig lang levetid og ville afskrække mange.

Når de unge vælger en erhvervsuddannelse, er de i dag afskåret fra at kunne optages på de fleste videregående uddannelser. Det er også et stort problem. Hvem vil påbegynde en uddannelse, som ender i en blindgyde? OK, jeg ved godt, at på visse tekniske uddannelser med tilstrækkeligt mange elever har man med succes løst dette ved at introducere EUX – en kombination af en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Men det er nok ikke løsningen. 

Drop traditionerne

Med stor fare for at få hele uddannelsesområdet på nakken, så tror jeg, at tiden er kommet til, at vi i Danmark, og gerne med start i Køgeområdet bryder med vores vante uddannelsessystem. En anden tradition for uddannelse ses i Schweiz, der med forholdsvis få store og flest små og mellemstore virksomheder, geografisk størrelse og indbyggertal kan sammenlignes med Danmark. Det er et land, hvor to tredjedele af de unge vælger en erhvervsuddannelse modsat omkring en fjerdedel i Køge Kommune.I Schweiz er erhvervsuddannelserne ligesom i Danmark bygget op som vekseluddannelse. Men der er også store forskelle. Erhvervsuddannelserne er socialt anerkendt som en værdifuld uddannelse. Erhvervsuddannelserne i Schweiz er stadigvæk hovedsporet for de unge. Det er først og fremmest et sted, hvor de unge lærer noget, der kan bruges i fremtiden. Erhvervsuddannelserne har aldrig fået ry for primært at skulle opfange de unge, der ikke kan klare gymnasiet. Forældre behøver ikke med halvdårlig samvittighed forklare, hvorfor deres børn ikke kom i gymnasiet. At tage en erhvervsuddannelse er lige så naturligt et førstevalg som gymnasiet. Og så har de en fortælling i Schweiz. Du kan bygge på din uddannelse med tiden. Starte som smed og ende som bygningsingeniør. Ideelt når du skal arbejde et langt liv. 

Lad os gøre det der virker

Mens vi venter på et nyt og bedre uddannelsessystem – kan vi lokalt gøre det, der virker. Og netop Lærepladsfællesskabet, som har eksisteret det sidste års tid med repræsentanter fra kommunen, virksomheder, uddannelsesinstitutionerne og organisationer virker godt.Det er drevet af Connect Køge på baggrund af midler og ønsker fra Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd. Fokus i Lærepladsfællesskabet har været på at oprette og drive et Elev- og Lærlingenetværk, som et par gange årligt samler de unge på erhvervsuddannelser på tværs af deres virksomheder og brancher for at styrke de sociale bånd mellem de unge, og dermed motivere dem til at fastholde en uddannelse.NB. Lærlingenetværket samles næste gang d. 11. april kl. 13 hos Bilhuset Køge til et fagligt og underholdende arrangement.Klik her, hvis du har lærlinge, som skal med.

Dernæst skal det ikke hedde sig, at de unge ikke kan finde praktikpladser i Køge kommune. Derfor er vi under Lærepladsfællesskabet også netop ved at løbe et projekt om Praktikpladsgaranti i gang.Det handler om, at for udvalgte fag såsom smed, elektriker, industritekniker og industrioperatør vil vi helst tage dialog med virksomheder, som er godkendt til elever, men af en eller anden årsag ikke tager elever i praktik. Målet er at påvirke positivt til at få mange flere motiverede praktikværter. Endelig vil vi understøtte grundskolernes kontakt til virksomheder. Ligesom at hele UUV-systemet skal komme meget tættere på virksomheder ind på vores opgaver og vice versa. Nok at gøre af nyttige opgaver – vi glæder os til fortsat godt samarbejde med alle aktørerne. 

Tabel: Andel ansøgere, der søger en erhvervsuddannelse (Styrelsen for IT og Læring, feb. 2024)

Note: I tabellen indgår ansøgere, der forlader grundskolen i hhv. 9. og 10. klasse. Tabellen er fordelt på elevens afgangstrin og bopælskommune (2022-2024).