Velkommen til Simple Agency Group

I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til CEO Mike Valencia og IT-virksomheden Simple Agency Group.

Med over 15 års erfaring har Simple Agency Group specialiseret sig i udvikling og implementering af skræddersyede digitale IT-løsninger, der bygger på den nyeste teknologi.

Simple Agency Group løser opgaver for både industrien, det offentlige, oplevelsesindustrien og det private erhvervsliv for kunder som fx Aller Media, Hvidovre Hospital, Danske Gymnasier, Beredskab Fyn, Teknologisk Institut, Danmarks Teaterforeninger mfl.

Simple Agency Group har en solid og bred specialiseret viden inden for IT-drift og support, webudvikling, applikationer og integrationer samt særlig IT-rådgivning med fokus på digitalisering af virksomheder. Formålet er at sikre kundernes vækst – ikke mindst; sikre deres eksistens i et marked, der kræver omstillingsparathed og fleksibilitet.

For at kunne levere og yde den mest optimale service, hvor især forretningskritiske IT-udfordringer kræver specialiseret viden, har Simple Agency Group prioriteret at investere i opkøb af nye selskaber med yderligere eksperter ansat, som kan imødekomme de særlig IT-avancerede problematikker, som mellemstore og store virksomheder står overfor nu og i fremtiden.

Teamet af specialister indtræder derudover også som Trusted Advisor for en lang række danske virksomheder, når de opstarter en ny digitaliseringsproces af komplekse IT-systemer.

Simple Solution IT A/S
I sit datterselskab tilbydes der IT-support og drift. Her får kunden en skræddersyet serviceaftale, fordi det i høj grad er op til kundens behov, om der er brug for fysisk support, eller dette giver bedst mening som fjernsupport fx via et telefon/videoopkald. Uanset præference tilbyder Simple Solution IT de mest optimale betingelser for den pågældende kunde, der kan variere fra de største danske industrivirksomheder, til kunst og kulturforeninger mv.

Det digitale bureau
Som digitalt bureau udfører Simple Agency Group custommade webløsninger, der ofte vil have afgørende indflydelse på den enkelte virksomhed eller organisations eksistensgrundlag.

Derfor er det essentielt for Simple Agency Group, at alle kunder får foretaget en foranalyse, hvor virksomhedens behov og projektets konkrete målsætning bliver afdækket. Foranalysen er med til at forventningsafstemme mellem bureau og kunde samt undgå kuldsejlede budgetter.

Mike Valencia står i spidsen for vækstrejsen i koncernen og har en klar ambition om at bringe Køge på landkortet, når det gælder nogle af Danmarks største aktører indenfor IT.
Grundstenen i deres DNA, og samarbejdet med de 30 medarbejdere, er at levere mere værdi, end der forventes. Som Mike Valencia udtrykker det: ”I morgen skal vi være bedre, end vi var i dag, og vi skal altid stræbe efter at vores digitale løsninger sikrer, at vores kunder vinder markedet over deres konkurrenter.”

Klik her og læs mere om den visionære IT-virksomhed: https://simplesolution.dk

 

Se alle medlemmer
pressefoto