Bliv den bedste udgave af dig selv
Vi byder ProcesCoach og ejer Liselotte Pedersen velkommen som medlem af Business Club.
ProcesCoach hjælper gennem coaching, lederudvikling og undervisning sine kunder, som er virksomheder, organisationer og privatpersoner, med at udvikle det enorme potentiale det enkelte menneske besidder som person. Arbejdet foregår med stor dedikation, og for Liselotte er det vigtigt, at der altid tages udgangspunkt i det, der i forvejen virker. Det sker for at sikre processen, så stærkt et fundament som muligt, og bygge videre på det gode.
I al sin enkelthed handler det om at finde frem til den bedste udgave af sig selv og blive så bevidst om den, at man er fuldstændig klar over sine egne helt særlige styrker.
Og for Liselotte Pedersen ligger der en stor værdi i at finde ind til den bedste udgave af den enkelte, for det er, når man når derind, at personen er allerbedst rustet og motiveret til at udvikle sig, og bidrage til at opnå bedre resultater, øge sin trivsel og få en massiv energiopladning.
”Jeg tror meget på, at det fremover bliver en kæmpe kapital på arbejdsmarkedet, at evaluere og kortlægge de sociale og personlige kompetencer. For vi besidder alle sammen meget mere, end vi umiddelbart går rundt og tror. Vi vil kunne meget mere, hvis vi finder frem til den bedste udgave af os selv,” siger hun.
Hvad enten der er tale om individuelle forløb eller arbejder med grupper i organisationer, og om det handler om teamudvikling, kommunikation eller ledelse, består processen for Liselotte altid af en grundig analyse og efterfølgende dialog, samtaler og træning, både 1:1 og i plenum grupper. Det er nemlig for hende helt vitalt, at den øgede bevidsthed om sig selv, bruges aktivt for at manifestere sig hos den enkelte og vinde over mindre gode strategier og indgroede mønstre.
Med andre ord: Med et udviklingsforløb hos Proces-Coach, er vejen banet for en interessant udviklingsrejse for den enkelte person eller organisation.
Foruden at arbejde med udvikling af den enkelte og af grupper, fungerer Liselotte Pedersen også som professionelt bestyrelsesmedlem samt facilitator ved workshops og events. I den sammenhæng kommer Liselottes særlige evne til at fastholde deltageren og sikre, at alle føler sig som aktive deltagere, særligt til udtryk.
Kunderne spænder fra de helt store til mindre virksomheder og organisationer i hele landet.
Læs mere om ProcesCoach her: https://proces-coach.dk