Women With Purpose

Drømmer du om at udvikle dig og nå dine mål?
Læs mere

Women with purpose - gør en forskel der hvor du er

Bliv en del af teamet med erhvervsaktive, og ambitiøse kvinder, der kommer fra en bred vifte af virksomheder. Vi samler en eksklusiv gruppe af kvinder, der ønsker at være en del af et fællesskab, hvor vi tager udgangspunkt i hvad der skal til for at få og/eller fastholde succes. Vi har fokus på at udvikle endnu stærkere kompetencer i et fælles forum, hvor du og teamet sætter mål, der skal sikre at du udvikler dig personligt og erhvervsmæssigt.

Vores fælles mission er at skabe et team af kvinder, der er et sted i deres erhvervsliv, hvor de ønsker vidensdeling, sparring og coaching/udvikling.
Vi vil introducere og træne forskellige værktøjer indenfor:
• Kommunikation
• Salg
• Personlig udvikling
• Målsætning

Når du er en del af teamet, er du klar til at udvikle dig og være med til at skabe et læringsrum til gavn for dig og teamet. En del af din personlige succes bliver skabt med de værktøjer og processer som du får mulighed for at tilegne dig på vores fælles møder.

Som en del af gruppen får du:
• Et læringsrum
• Et mangefacetteret fagligt fællesskab
• Kompetenceudvikling
• Erfaringsudveksling, sparring
• Personlige sparringsmøder med de andre
• Mulighed for at indtræde i hinandens Advisory Boards
• Ny viden der har relevans for gruppens deltagere
• Være en del af et team, hvor individuelle spørgsmål/udfordringer kan blive belyst i gruppen
• Teamånd

Vi mødes i et fortroligt rum, hvor vi bruger vores styrker og hjælper hinanden.
Datoer for læringsrum:
6. september: 1. møde, vi skaber relationer og lærer hinanden at kende. Speeddating og præsentationsteknik.

4. oktober: At lede sig selv – At lede med motivation som et redskab.

1. november: Storytelling og branding – Hvad er din og virksomhedens kernefortælling.

6. december: Hvordan skaber du den gode kommunikation – At læse mennesker, hvilket sprog skal vi tale sammen.

3. januar: Nå dine mål – Værktøjer til at lykkes med dine målsætninger.

7. februar: Kommunikationsværktøj, metaprogrammer – Brug sproget til at forstå andre og design en målrettet kommunikation.

7. marts: Personlig gennemslagskraft og power – Vi arbejder med at motivere andre.

11. april: Salg og salgsprocesser, vi tager udgangspunkt i gruppens salgserfaring.

2.maj: Hvordan får du fremtidige kunder og samarbejdspartnere til, at købe ind hos dig?

6. juni: Fremtidssikre, dine personlige ambitioner, arbejdsredskab, logiske niveauer. Hvad har du taget med fra forløbet, og hvad kan og vil du gøre for at holde fast i det vi har trænet. Vi evaluerer og har fokus på hvad der mere skal til, for at holde succes og fremdrift?

Om Liselotte Pedersen underviser:
Jeg trækker på 30 års erfaring fra undervisningssektoren, og driver i dag konsulentvirksomheden ProcesCoach, som arbejder med lederudvikling, coaching og kommunikationstræning. Jeg har stor erfaring i at facilitere netværk for grupper af virksomhedsledere og ejere. Som underviser på lederudviklingsprogrammet PLP, har jeg uddannet og coachet kursister fra vidt forskellige brancher i personlig ledelse. Fra min egen virksomhed er jeg klar over, hvor vigtigt det er at have sparringspartnere og løbende udvikle sig selv og sin forretning, så man til stadighed kan skabe værdi.

Uddannet i følgende:
•NLP Master Practitioner (Acuity World)
•Coaching i organisationer – Turbo C4 (KursusCentret Køge Handelsskole)
•NLP Buisness Coach (Acuity World)
•Proceskonsulent uddannelse: Diplom(Professionshøjskolen UCC) Ledelse, kommunikation og organisation, Videns- og innovationsledelse og Forandringsledelse
•NLP Mentor and trainer (Acuity World)
•Certificeret i Insights Discovery Personprofil (Insights)
•High Perormance Team (Acuity World)

Omdrejningspunktet i mit arbejde er at identificere, hvad det er, der virker for dig, og hvordan du kan få mere af det – både personligt og professionelt. Jeg tager udgangspunkt i dine styrker, kompetencer og at du bliver den bedste udgave af dig selv.

Om Mette Fischer mødefacilitator:
Erhvervskonsulent i Connect Køge. Jeg motiveres, når jeg ser mennesker som lykkes og når vi påvirker hinanden til succes med livet. Jeg ønsker med denne gruppe, at give jer muligheden for et udviklingsrum, hvor det helt specielle er, at vi alle er kvinder. En del af min erhvervserfaring, kommer fra 17 år i reklame og mediebranchen, hvor salg og projektplanlægning var drivkraften.

Jeg har de sidste 8 år været chef for et team i HR og rekrutteringsbranchen. Det at kunne se egne og andres styrker og bruge dem, skal man som chef kunne. Hvordan man sammensætter et excellent team, som udvikler sig sammen,
det har været min motivation som leder.

Jeg har 41 års erfaring med facilitering af læringsrum – først som underviser i Fitness og senest som senior leder med ansvar for 7 medarbejdere.
Glæder mig til at lærer jer at kende og bruge tid i jeres selskab.

Baggrund:
Connect Køge står bag ”Women with purpose” – gør en forskel, der hvor du er”.
Vi har taget dette initiativ til et nyskabende kursusforløb for at tilbyde ambitiøse erhvervskvinder indsigter og viden, der fastholder deres succes og fremdrift. ”Women with purpose – gør en forskel, der hvor du er” har foruden at forløse personlige og faglige potentialer også til formål at samle ambitiøse erhvervskvinde
i et stærkt fællesskab, som understøtter den enkelte deltagers udvikling og performance.

Praktiske info:
Læringsrummene finder sted i tidsrummet kl. 8.00 til 10.00.
Lokation: Det Grønne Hus Vestergade 3 Køge
Forplejning: Sund morgenmad
Max 25 deltagere
Pris: 3975,00 kr. ekskl. moms
Netværket faciliteres af Connect Køge
Kontakt erhvervskonsulent Mette Fischer for mere information på telefon 40494640 eller på mail: mf@connectkoege.dk

”Fremtidens kvinde, der lykkes, er hende der kan bruge sine
personlige og sociale kompetencer til at skabe udvikling ”

Vil du høre, hvordan vi kan hjælpe dig på vej, så kontakt os