Køge Kommune ligger, hvor internationale transportkorridorer møder metropolen København/Malmø. Det giver vores virksomheder let adgang til hele verden og et stort nært marked for kvalificeret arbejdskraft, varer og tjenesteydelser.
Vores indbyggertal er stigende, og det viser, at Køge er en attraktiv kommune at bosætte sig i og drive virksomhed fra.
Store projekter, store muligheder
Køge kommune er med en række store offentlige og private anlægsinvesteringer i fuld gang med at udvikle sig til en af de helt store, attraktive erhvervskommuner. Nyt supersygehus, ny international jernbanestation, ny havn, stort moderne uddannelsescampus og flere store byudviklingsprojekter betyder, at Køge Kommune, i årene der kommer, vil vokse kraftigt både i indbyggertal og arbejdspladser. Der er mange fordele ved at drive virksomhed i Køge kommune, så lad din virksomhed vokse med Køge.