7. maj 2026

Køges erhvervsvenlighed og vækst kommer ikke af sig selv – det er en kultur

Jeg har skrevet det før – og gør det gerne igen, Køge Kommune ligger helt optimalt for god erhvervsudvikling.

Vi har en særlig infrastruktur med nærhed til den centrale transportkorridor gennem Europa – både ad vej, bane og til vands. Og vores virksomheder kan rekruttere medarbejdere fra det meste af Sjælland. Ja, Køge ligger i et erhvervsmæssigt smørhul.

 

Køge Kommune har ambitioner om at blive endnu mere erhvervsvenlig. Og vi skal samtidig fortsætte med at udvikle og styrke sammenhængskraften i kommunen. Det er to indbyrdes afhængige fokusområder, som samlet vil være med til at holde Køgeområdet skarpt og klar til fremtidens udfordringer – og gøre vores virksomheder i stand til at udnytte områdets store potentiale fuldt ud.

 

God erhvervsvenlighed er en vigtig ambition. Det handler ikke kun om placeringer på en DI-liste. Det handler om kultur, samarbejde og viljen til at finde løsninger sammen. Erfaringerne fra DI’s årlige målinger viser, at de kommuner, som lykkes bedst med erhvervsvenlighed, er dem, der arbejder langsigtet, vedholdende og strategisk med relationen til erhvervslivet.

Næstved, Nordfyns og Sønderborg er gode eksempler. Det er kommuner, som over tid har flyttet sig markant ved blandt andet at prioritere dialogen med virksomhederne, skabe én reel indgang til kommunen, styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger, arbejde strategisk med erhvervsservice, og have et tydeligt ledelsesmæssigt fokus på virksomhedernes oplevelse.

Fællesnævneren for god erhvervsvenlighed er tydelighed og god kommunikation. Virksomheder vil gerne mødes med tilgængelighed, indsigt og handling. Og med Køge Kommunes igangværende indsats omkring procesoptimering på eksempelvis byggesagsområdet, så er der udsigt til både kortere sagsbehandlingstid og øget tilfredshed blandt borgere og virksomheder. Man arbejder bevidst på at styrke samarbejde på tværs af forvaltningen og med eksterne aktører.

 

Sammenhængskraften er det, der for alvor folder potentialet ud. Vi oplever netop, at stærke relationer mellem erhvervsliv, kommune (erhvervsservice) og uddannelsesinstitutioner gør en markant forskel. God erhvervsvenlighed kan ikke stå alene. Mange kommuner med høj erhvervsvenlighed på papiret præsterer stadig svagt, når det gælder jobskabelse og reel værdiskabelse.

 

God kommunal erhvervsvenlighed er en vigtig base. Og det afhænger af et særligt tillidsbaseret samarbejde mellem det politiske niveau, forvaltning, virksomheder og lokale erhvervsorganisationer, hvor man løbende har fælles opmærksomhed omkring udfordringer, analysere de bedste løsninger, omsætte dem til handling, og følge op med yderligere forbedringer. Det er netop det, der for mig ligger i begrebet sammenhængskraft.

I Connect Køge møder vi hver uge virksomheder, der mangler arbejdskraft, har ambitioner om vækst, ønsker at investere, søger netværk, eller har brug for sparring til næste skridt. Og én ting går igen. Vores tilgang med at skabe fælles løsninger og stå sammen om fremdrift virker. Vi finder hurtigere de bedste løsninger, når vi arbejder åbent, nysgerrigt og tillidsfuldt sammen. Når mennesker arbejder på tværs, skabes der unikke resultater.

Og der er nok at tage fat på. Vi ser særligt alvorlige udfordringer inden for arbejdskraft, uddannelse, og forsyningssikkerhed – særligt på el-området. Hvis vi skal styrke Køges konkurrencekraft de kommende år, kræver det flere faglærte, stærkere kobling mellem virksomheder og uddannelser, tættere samarbejde om fremtidens kompetencer, og nye løsninger, der kan understøtte den grønne omstilling og sikre virksomhederne den nødvendige adgang til elektricitet.

 

Det er ikke en opgave, kommunen løser alene. Det er heller ikke en opgave, erhvervslivet løser alene. Det er en fælles opgave. Sammen skabes succes i Køge kommune.