Business Club-medlemmer

Mad og Drikke

Moccatime ApS

Alle fortjener en god kop kaffe: I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til direktør Thomas Baggesen, som ejer Moccatime ApS.   Hos Moccatime er kaffebønnerne altid friskristet fra leverandøren Mokaflor, et familieejet risteri i Firenze, der handler direkte med nøje udvalgte kaffeplantager rundt om i verden.   Den personlige service er et af forretningens vigtigste grundparametre. Det betyder, at alle faste erhvervskunder tilbydes en gratis supportaftale, der sikrer dem hurtig hjælp, hvis uheldet er ude.   ”Jeg brænder for de gode relationer og værdsætter at handle med mennesker, hvor vi har et tæt partnerskab. Ingen kunde skal efterlades uden en kaffeløsning, og skulle det ske, kommer vi gerne forbi og opstiller en låneløsning, mens kundens egen maskine repareres,” siger Thomas Baggesen, som sætter stor pris på den tillid, de mangeårige og nye kunder udviser.   Hos Moccatime er det holdningen, at den gode og smagfulde kaffe i den grad bør prioriteres både på arbejdspladsen og hjemme i privaten. Derfor gøres der en særlig indsats for at sikre, at alle husets erhvervskunder samtidig kan tilbyde deres egne medarbejdere, at de opnår særlige vilkår fra Moccatime med bl.a. gode rabatter. Dermed kan de som private kunder glædes over at kunne nyde gourmetkaffe derhjemme i fritiden.   Moccatime leverer sublime kaffeløsninger til kunderne i form af et bredt udvalg af espressomaskiner af høj kvalitet som f.eks. af mærket Jura og et sortiment af tre forskellige linjer af gourmetkaffe – Chiaroscuro, Mokaflor og Moccatime.   Kunderne findes i hele landet og er særligt erhverv, men også private kunder får i stigende grad øjnene op for, hvad Moccatime kan. I det lækre showroom på adressen i Køge kan kunderne ved selvsyn opleve hele sortimentet af espressomaskiner og samtidig dufte og smage sig frem til sin favorit i stedets kaffesortiment.
Produktion og Industri

Fomaco A/S

Sætter positivt aftryk over hele kloden: I Connect Køge er vi glade for at byde velkommen til Fomaco A/S og COO Jens Zangenberg som medlem af Business Club.   Fomaco er blandt verdens førende producenter af maskiner til marinerings- og saltningsprocesser inden for kød, fjerkræ og fisk i fødevareindustrien. Med en højteknologisk produktionsproces, der omfatter anvendelse af robotteknologi, sikrer Fomaco ensartet kvalitet og præcision samt effektiv håndtering af gentagne bevægelser, hvilket erstatter manuelt arbejde.   “Det er den høje kvalitet af vores produkter og vores innovative tilgang til produktudvikling, der har positioneret os som en af de førende virksomheder på verdensmarkedet inden for vores felt. Vores ambition er tydelig: Vi stræber efter at være blandt de mest respekterede leverandører af marineringsteknologi med en positiv indvirkning på kødforarbejdning i slagteribranchen,” udtaler COO Jens Zangenberg.   Fomaco ser kvalitet og udvikling som centrale elementer i deres bæredygtighedsstrategi. Deres maskiner er designet til at kunne vedligeholdes med udskiftelige reservedele, hvilket forlænger levetiden og reducerer behovet for udskiftning. Dette bidrager markant til bæredygtighed.   Hos Fomaco værnes der i høj grad om medarbejderne, der ses som virksomhedens absolut vigtigste ressource. En synlig og involverende lederstil og klare linjer for kommunikation ledsages af et skarpt fokus på at sikre et højt sikkerhedsniveau i produktionen. Dertil kommer, at der er tilbud om et årligt udvidet sundhedstjek til alle medarbejdere i organisationen.   Fomaco har mere end 47 års historie med sine 130 medarbejdere. Deres maskiner afsættes gennem et forhandlernet over hele verden.
Uddannelse og Kurser

Køge Handelsskole

Uddanner mennesker til alle steder i livet: Køge Handelsskole og direktør Stig Johansen bydes velkommen som medlem af Connect Køge Business Club.   Køge Handelsskole er sat i verden for at uddanne og danne mennesker til at komme godt videre i fremtidens merkantile erhvervsliv. Som en af de største uddannelsesinstitutioner inden for det merkantile område, uddanner skolen med omkring 200 ansatte unge på ungdomsuddannelserne Handelsgymnasiet HHX, EUX Business og EUD Business.   Skolens KHS Kompetence tilbyder desuden et bredt udvalg af kompetenceudviklende kurser til voksne. Uddannelser og kompetencer, der bidrager til udviklingen af både mennesker, erhvervsliv og samfund.   På Køge Handelsskole er der et særligt fokus på at udvikle det hele menneske. Elever og kursister udstyres med viden og nye kompetencer ud fra skolens merkantile profil, som er kernekompetencer inden for økonomi, sprog, handel og iværksætteri. Disse færdigheder er direkte anvendelige i hverdagen, hvad enten det drejer sig om unge, der forberedes til voksenlivet gennem en ungdomsuddannelse, eller voksne, der ønsker at vedligeholde og udbygge deres kompetenceniveau.   Desuden lægger Køge Handelsskole vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet for at sikre, at uddannelserne er så praksisnære som muligt.   ”Vores vigtigste ressource er vores dygtige medarbejdere, som med stor dedikation hver dag spiller sammen på tværs som i et tandhjul. Vi stræber efter at give de studerende det absolut bedste slutprodukt, en værdiskabende kompetenceudvikling og en oplevelse af at blive mødt som menneske,” understreger Stig Johansen.   Som 2030-verdensmålsskole vægter bæredygtighed højt på Køge Handelsskole. Fokus er ikke kun på målbare aspekter som madspild, energiforbrug og CO2-regnskaber med videre – men også på vigtigheden af at skabe et læringsmiljø, hvor der er fokus på at møde omverdenen med respekt og empati samt en oprigtig vilje til at bidrage til at alle trives.
Kultur, Sport og Fritid

Vallø Golf

Team op i det grønne: I Connect Køge Business Club ser vi frem til samarbejdet med Vallø Golfcenter under ledelse af direktør og baneejer Kirsten Winther-Olsen.   Beliggende tæt på Tryggevælde Å lige syd for Vallø By tilbyder Vallø Golf en idyllisk og naturskøn ramme, hvor dyrelivet side om side trives med golfentusiaster på den 70 hektar store golfbane.    En af Vallø Golfs stærke værdier igennem nu 20 år er at tilbyde golfspillere og samarbejdspartnere en uhøjtidelig atmosfære.    Med en dyb forståelse for både forretning og golfverdenen stræber Kirsten Winther-Olsen efter at skabe rammerne for en klub, der ikke blot er et sted for golfsport, men også et oplagt sted for virksomheder at afholde møder og prøve golf som en teambuilding aktivitet.    ”Som direktør er det vigtigt for mig at udvise engageret lederskab, hvilket også er årsagen til at vi her på stedet har indført hilsepligt blandt personalet, medlemmer og gæster for at sikre, at alle føler sig velkomne og værdsat. Her er vi alle lige – uanset om man ankommer hertil på cykel eller i sin Porsche,” siger Kirsten Winther-Olsen.   Vallø Golf, der stolt kan fejre 20-års jubilæum i år, er hjemsted for både en 18-huls bane og en 9-huls Pay & Play bane. Banerne er designet som innerlinks baner af den skotske banearkitekt Chris Haspel. Her kommer både rough, vind, vand og hurtige greens i spil. Her er udfordringer for både erfarne golfspillere og pay & play spillere, der ikke har prøvet golf før.   Vallø Golf er, igennem de snart seks år Kirsten har været direktør, vækstet med ca. 65% på antal medlemmer og gæster fra 2018 til i dag. ”Da jeg startede havde vi en juniorspiller, men nu har vi med stor hjælp fra frivillige og vores træner en junior klub på hele 40-50 medlemmer i alderen 3-18 år.”    Takket være dedikationen fra direktør Kirsten Winther-Olsen, hendes familie, det fantastiske team af medarbejdere, samarbejdspartnere, klubbens medlemmer og frivillige, ser Vallø Golf ind i en lys fremtid præget af nytænkning og udvikling.   “Det der driver mig er, at der hele tiden sker noget nyt. Siden vi købte golfbanen 1.7.18 er vores strategi, at vi vil investere i en ny ting i Vallø Golf hvert år, så alle kan se, vi er en golfbane i udvikling og ikke i afvikling. Det har vi mere end levet op til. Men det er også kun muligt, så længe vi vækster,” udtaler den entreprenante direktør.   Vallø Golfcenter er det ideelle valg for forretningsmøder og konferencer kombineret med golf. Med lækre mødefaciliteter og en bred vifte af muligheder – uanset om det er en lille gruppe eller et stort arrangement – er det det perfekte sted at kombinere forretning i inspirerende på den tidligere brostensbelagte gård midt ude i naturen.
Rådgivning og Konsulenter

LE34 Køge

LE34 Køge er nyt medlem af Connect Køge Business Club, hvor landinspektør og afdelingsleder Poul Moesgaard siden 1. januar 2014 har formået at skabe en succesfuld afdeling med de menneskelige værdier i fokus.   ”Jeg tror på, at tillid og velvilje er nøglen til et harmonisk og produktivt arbejdsmiljø. Vores mantra, ’Get real – get connected – get help!’, afspejler vores organisatoriske kultur. Vi er ét samlet firma, hvor samarbejde og faglig udveksling altid gør, at vi formår at levere et højt niveau hver eneste dag,” udtaler Poul Moesgaard.   Virksomhedens kerneværdier – respekt, ansvarlighed, arbejdsglæde, dialog og samarbejde – er ikke bare ord, de er fundamentet, hvor dedikerede medarbejdere på tværs af faglige kompetencer og afdelinger samarbejder og støtter hinanden.   LE34 Køge er mere end bare en virksomhed. Det er et rådgivende organ, hvis motto: ”LE34 viser vejen” klart signalerer en seriøsitet og ordentlighed uanset opgavens størrelse og varighed.   ”Den røde tråd er gennemgående i alt, hvad vi foretager os. Vi stræber altid efter at levere den højeste kvalitet, hvor arbejdsglæden, tæt dialog og ikke mindst samarbejde er afgørende elementer til at opnå de bedste resultater,” fortæller Poul Moesgaard, der altid har lagt stor vægt på vidensdeling og sparring.   I det daglige arbejder hele organisationen efter musketer-princippet: ’Én for alle – og alle for én!’   Denne mentalitet er med til at skabe en samhørighed, hvor alle medarbejderne bidrager for at løse de aktuelle opgaver på bedst mulig vis – på tværs af faggrupper og afdelinger.   Siden 2017 har LE34 Køge arbejdet med at opkvalificere sine medarbejdere igennem LE34 Akademi – deres egen akademiuddannelse. Her har alle medarbejderne mulighed for at tilegne sig ny viden og kompetencer inden for virksomhedens syv forretningsområder.   Hos LE34 Køge, som er en del af en større organisation med afdelinger i både Danmark og Sverige, er der ansat 30 medarbejdere, der er specialister i totalrådgivning inden for registrering af fast ejendom, opmåling, kortlægning, miljøvurdering og planlægning af jord og ejendomme, hvilket sikrer samfundets økonomiske infrastruktur omkring fast ejendom og den private ejendomsret.   LE34 Køge forstår vigtigheden af at opbygge langvarige relationer og levere resultater, der skaber værdi for den enkelte kunde. Virksomhedens portefølje består bl.a. af store infrastrukturprojekter såsom Femern Bælt-forbindelsen, Metro Cityringen, samt lokale opgaver med statslige og kommunale instanser.
Marketing og Kommunikation

Sjællandske Nyheder Køge

Sjællandske Nyheder Køge ledes af områderedaktør Katrine Wied og  markedschef Claus Hansen   Sjællandske Nyheder er en virksomhed midt i en rivende digital udvikling. Hver måned sættes nye rekorder for antal nye digitale læsere, og ambitionen er, at virksomheden skal nå ud til så mange læsere på Sjælland med relevant journalistik som overhovedet muligt.   Mediehusets kerne er lokale nyheder og historier, som perspektiveres, så de også fænger læsere ud over kommunegrænsen. Områderedaktør Katrine Wied udtaler:   ”Det er vores mål, at vores journalistik skal kunne sætte en dagsorden i nærområdet, og vi skal springe på nyhedsdagsordner her og nu, lokalt og nationalt, rykke ud til stedet, hvor tingene sker, og fortælle om de mennesker, som er centrum for lokalområdets begivenheder.”   Der skrives om politik, retsstof, det lokale kultur- og idrætsliv, sport, erhverv og alt det andet, der optager de læsere, der bor og arbejder på Sjælland.   I dag er Sn.dk – Sjællandske Nyheder Sjællands førende nyhedssite med nyheder fra hele Sjælland uden for København. Sn.dk er en del af Sjællandske Medier og fælles hjemmeside for Sjællandske Medier A/S’ dagblade.   Sjællandske Medier udgiver Dagbladet Køge, Roskilde, Ringsted, Frederiksborg Amts Avis, Nordvestnyt og Sjællandske.   Selskabet udgiver også 39 gratisomdelte ugeaviser med et samlet ugentligt oplag på 885.000 eksemplarer samt yderligere 245.000 eksemplarer hver anden uge på Sjælland og Møn. Derudover udgives B2B avisen Erhverv Sjælland hver 2. uge i fem udgaver rundt på Sjælland. Mediehuset ejer desuden Radio SLR, der sender til størstedelen af Region Sjælland på FM og store dele af Østdanmark på DAB+.   I Køge Kommune udgiver Sjællandske Medier Ugeavisen Køge. Og i det lokale mediehus på Torvet 10 i Køge er fire mediekonsulenter klar til at rådgive om, hvordan man som lokal butik/virksomhed får det maksimale udbytte af ens markedsføringsbudget, uanset størrelse på dette.   Kunden får rådgivning om lokal markedsføring i ugeavis, erhvervsavis, Radio SLR, digitalt på både Meta og sn.dk samt SEO/SEM, hjemmeside, som sikrer optimalt udbytte af indsatsen. Hver uge opnås der kontakt til over 1 mill. læsere/brugere/lyttere på hele Sjælland!   På billedet suppleres de to af lokalredaktør Anders Fallesen, der ses yderst til højre.
Produktion og Industri

Cook Medical Danmark

I Bjæverskov finder man Køge Kommunes største private arbejdsplads, hvor 700 medarbejdere hver dag er med til at redde liv i hele verden.   Som en global koncern med over 60 års erfaring og ca. 10.000 ansatte på verdensplan, er Cook Medical en ledende aktør inden for produktion af medicinsk udstyr.   Direktør Thomas Gabriel er i den grad bevidst omkring det altafgørende arbejde virksomheden er med til at levere hver eneste dag.   ”Som pioner på området vi ved, at for enden af hvert enkelt device, er der en person, som formentlig snart vil dø, hvis han eller hun ikke får sat et stent ind. I Bjæverskov redder vi, og de stents og filtre vi producerer, 40-50.000 liv på verdensplan hvert år.”   Hos Cook Medical står man i spidsen for avanceret produktudvikling og fremstilling af såkaldte filtre og stents, der på den mest skånsomme måde via blodårerne afhjælper alt fra åreforkalkninger til livstruende blodpropper.   Kvalitetssikring har naturligvis høj prioritet, da det livsvigtige udstyr er særdeles overfølsomt overfor partikler, og i den proces er dokumentation en vigtig faktor, hvor alle devices kan spores.   Hos Cook Medical betegnes et unikt fællesskab som ”One Team” – en samhørighed, der igennem flere år er opbygget på integritet og seriøsitet.   ”Alle vores medarbejdere spiller en vigtig rolle, hvor fundamentet for at være her er, at man gør sig umage for at være en del af fællesskabet,” udtaler Thomas Gabriel, der har en klar mission for den innovative koncern.   ”Vi ønsker, at Cook Medical forbliver et godt sted at arbejde i mange år fremover, hvor vores engagement og initiativer forhåbentlig kan bidrage positivt til den lokale erhvervsudvikling.”     Cook Medical investerer ikke kun i sundhed, men også i bæredygtighed og forbedringer. Virksomheden har i løbet af sidste år lavet 179 forbedringer – små og store, hvor medarbejderne bl.a. har bidraget med inputs.   Derudover har man etableret Cook Fælled, et biodiversitetsprojekt – der samtidigt er et fælles, grønt udendørsareal som både medarbejdere og lokalsamfund kan benytte.   Cook Medical har desuden planer om at forbedre sit Carbon Footprint.   ”Vi synes, det er vigtigt at støtte op om grønne tiltag, og det var en nem beslutning at støtte det nye Bjæverskov Fjernvarme, hvor man ønsker at bruge overskudsvarmen fra Energinets transformerstation til at skabe fjernvarme. At udnytte overskudsvarmen i stedet for at forbruge ressourcer på at producere egen varme vil reducere vores footprint. Reducering af footprint, et lokalt projekt – og et grønt projekt – så bliver det næsten ikke bedre.” fastslår Thomas Gabriel.   ”Det er vores fælles ansvar at sikre, at vi, som virksomhed, ikke blot gør en forskel i dag, men også skaber en bæredygtig fremtid for de kommende generationer,” fortsætter Thomas Gabriel.
IT og Software

Delfi Technologies A/S

I Connect Køge Business Club er vi glade for at byde velkommen til Delfi Technologies A/S og direktør Palle Svendsen som medlem af Business Club.   Delfi Technologies blev etableret i 1988 og overtaget af Palle Svendsen i 1995, dengang med én medarbejder. I dag har virksomheden mere end 35 års erfaring og ekspertise med udvikling af software til elektroniske hyldeforkanter og stregkodeløsninger og datafangst til butik, lager, industri og sundhedssektoren. Som en af verdens førende leverandører på det område, dækker ekspertisen desuden over hardwareløsninger som f.eks. håndterminaler/PDA, stregkodescannere, kassesystemer og label- og bonprintere.   Som global spiller med afdelinger i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam er man tilgængelig i hele verden og som partner for selv de helt store brands på detailmarkedet som f.eks. Coop, JYSK, Normal, Meny, Bestseller og Salling Group, er man ofte også med i tasken som leverandører af både elektroniske hyldeforkanter og printerløsninger, kasse systemer og håndterminaler m.m., når de etablerer sig med butikker både herhjemme og rundt om på hele kloden. I dag består organisationen af 140 medarbejdere, hvoraf de 65 er ansat i den danske del af organisationen.   Det grundlæggende DNA i virksomheden er ifølge Palle Svendsen, at bidrage direkte til at optimere kundernes forretning og konkurrencedygtighed, ved at tilbyde løsninger med en høj driftssikkerhed og funktionalitet.   ”Kunderne skal stå styrket i mødet med os, gennem løsninger der virker og gør hverdagen nemmere.”   Bæredygtighed er højt prioriteret i dagligdagen og kommer hver dag tydeligt til udtryk overalt i virksomheden. I det nye domicil blev der f.eks. opsat solpaneler på taget blot 1 måned efter man var flyttet ind i sommeren 2023, og på mindre 7 måneder har man nu sparet 13 ton Co2 i sit elforbrug, ved at producere sin egen grønne strøm. Den udvikling vil man gerne fortsætte, så planen for fremtiden er at opsætte endnu flere solfangere.
Rådgivning og Konsulenter

Proces-Konsulenten

I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til vores nye medlem Rune Søndergaard-Hannen, som ejer virksomheden Proces-Konsulenten.   Rune Søndergaard-Hannen har mere end 20 års brancheerfaring og er specialiseret i at rådgive små og mellemstore virksomheder indenfor procesoptimering samt kvalitets- og miljøledelse.   Siden 2022 har Proces-Konsulenten bl.a. hjulpet virksomheder med optimering af produktions-og administrative processer for at sikre robuste procedurer, der øger effektiviteten og forbedre bundlinjen. I nogle tilfælde har det været procesoptimering af et specifikt område, og andre gange har der været tale om mere omfattende turnarounds, hvor mange af virksomhedens funktioner bliver berørt.   Proces-Konsulenten er specialist indenfor konfekture- og fødevareproduktion, men løser opgaver inden for mange industrier.   Proces-Konsulenten kan indgå som fuldservice- eller supporterende konsulent indenfor kvalitets- og miljøledelse. Ved fuldservice sikres kvalitets- og/eller miljøcertificering, og der udarbejdes en grøn profil samt ESG/CSR-rapport, der er i overensstemmelse med bl.a. CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).   Rune Søndergaard-Hannen’s faglige baggrund som økonom, kombineret med mange års erfaring med krydsorganisatoriske projekter og ledelse gør, at han er vant til at navigere på forskellige organisatoriske niveauer, hvilket er med til at sikre et højt kvalitetsniveau i både implementerings- og eksekveringsfaserne på tværs af alle afdelinger.   For Proces-Konsulenten er mennesket afgørende i enhver optimering, for selvom en proces er sandet til, er de enkelte medarbejdere på området specialister i netop deres felt. Ved at vise respekt for deres viden og spørge ind til deres nuværende metoder, skabes der mulighed for at sikre deres support og input til de nye processer.   ”Kunsten er at gøre det komplekse let og ikke gøre det lette komplekst!”   Det er væsentligt at forstå virksomhedens forsyningskæde, og i mange tilfælde kan det være en god ide at opbygge en styret proces på tværs af funktionsområder. Dette sikrer en smidig og effektiv planlægning, udførsel og salg af organisationens produkter og serviceydelser.   Proces-Konsulenten har bl.a. indgået succesfulde samarbejdsaftaler med prominente virksomheder som Simply Chocolate, Møn Bolcher og Facility Service firmaet Cas Cas Gruppen.   NB! Store dele af Proces-Konsulentens løsninger er tilskudsberettiget fra SMV Grøn 2.0
Kultur, Sport og Fritid

Pangea Park

I Connect Køge Business Club er vi glade for at byde velkommen til Pangea Park og de to ejere, brødrene Marc Vogel og Dennis Netsov.   Drevet af en enorm passion for dyr, og et helt overordnet mål om at bidrage positivt til et harmonisk samspil mellem mennesker, dyr og planteliv, er de to brødre hovedpersoner i deres eget selvskabte paradis af en hyggelig dyrepark, der er opbygget ud fra et ønske om at bringe publikum helt tæt på dyrene.    ”Vi drømmer om, at Pangea Park skal blive kendt over hele Europa som en helt særlig dyrepark, hvor man i stor stil får lov at interagere med dyrene og gå på opdagelse,” siger Marc Vogel.   Han suppleres af Dennis: ”Her skal gæsterne ikke se dyrene på afstand bag et hegn eller en tyk glasrude – de skal have lov til at komme helt tæt på og gerne lære noget, de ikke vidste i forvejen.”   Hele vejen gennem Pangea Park er der derfor tænkt liv og aktiviteter ind i oplevelsen, hvor dyreparkens dedikerede medarbejdere giver gæsterne mulighed for særlige oplevelser gennem shows og zoner med den gode fortælling i fokus.   En del af den grundlæggende mission for de to brødre er at bidrage til øget oplysning om, hvordan menneskelig indgriben påvirker dyrelivet på jorden, og hvilke arter vi risikerer at miste i nær fremtid. Det er hér det aktive samspil med publikum for alvor giver mening for de to brødre:   ”Vi tror på, at man ved oplevelsen med at komme helt tæt på dyrene kan inspireres til selv at gøre alt, der står i ens magt for at passe godt på dyrene,” udtaler Marc Vogel.   Som en socialt ansvarlig virksomhed tager de hos Pangea Park gerne imod medarbejdere med særlige behov, eller som er udfordret i forhold til at passe ind på arbejdsmarkedet. Det vigtigste for de to brødre er, at alle i organisationen brænder for projektet – og naturligvis er vilde med dyr.    Ja, faktisk oplever de, at det at arbejde med og drage omsorg for dyrene ligefrem kan være terapeutisk for os mennesker.   Pangea Park har eksisteret siden 2017 og er beliggende lidt uden for Bjæverskov, i den vestlige del af Køge Kommune.
Hotel og Turisme

KeepGoing og Centralhotellet

I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til vores nye medlem direktør Mitzi Hammersholt, der har stiftet den socialøkonomiske virksomhed KeepGoing. Dertil er Mitzi i dag også ejer af Centralhotellet i Køge sammen med datteren, Sophie Hammersholt.   Mitzi Hammersholt er en dedikeret iværksætter, der har formået at skabe en imponerende balance mellem forretningsdrift og socialt ansvar.   I 2011 etablerede Mitzi Hammersholt virksomheden KeepGoing, der som ekstern leverandør samarbejder med kommunerne om at hjælpe udfordrede kandidater ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. KeepGoings kernekompetencer er tværfaglige beskæftigelsesindsatser.   Teamet i KeepGoing består af yderst dedikerende medarbejdere med faglige kompetencer fordelt på mentorer, jobcoaches, socialrådgivere, psykologer, metakognitive konsulenter og misbrugskonsulenter.   ”Autenticitet og tillid er nogle af nøgleelementerne i KeepGoings tilgang til vores kandidater. Vi tror på, at motivationen og potentialet er iboende i os alle. Vores forløb er kendetegnet ved en styrkebaseret og ressourceudviklende metode, herunder den Empowerment baseret tilgang kombineret med JobFirst-metoden. En metode der bygger på, at progression i større grad opnås, når vedkommende er en del af arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitutionerne parallelt med personlig opkvalificerende fokus.”   De kandidater som KeepGoing med stolthed får i uddannelse eller i lønnet timer er bl.a. karakteriseret ved psykiske diagnoser såsom borderline, skizofreni, angst samt forstyrrelser inden for autismespekteret. Det kan endvidere være kandidater med udadreagerende adfærd, kriminalitetstruede samt personer med misbrugsproblematikker mv.   Virksomhedskulturen i KeepGoing er præget af stort engagement, støtte og troen på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med, uanset hvilken situation man befinder sig i.   Som person har Mitzi Hammersholt altid haft et særligt ”drive” og en positiv tilgang til igangsættelse af nye projekter – en energi som i høj grad differerer KeepGoing som virksomhed.   Og som ejer af Centralhotellet beliggende på Torvet i Køge formår Mitzi Hammersholt at forene det hun brænder allermest for nemlig at skabe unikke oplevelser og relationer samt give mennesker igennem KeepGoing troen tilbage på sig selv og deres egne evner og kvaliteter.
Mad og Drikke

Wika Meny

Connect Køge Business Club byder velkommen til vores nye medlem Wika Meny som til daglig omtales Wika.   Med købmand og ejer Per Jensen i spidsen har Wika, der ligger kun et stenkast fra Køge bymidte, formået at være mere end blot et ganske almindeligt supermarked.   Som hele byens fødevarespecialist går produktkvalitet og personlig service hånd i hånd, hvor det har stor betydning at imødekomme kunden og tilpasse produkt og service til den enkelte.   I 44 år har Per Jensen været en del af Wika, hvor han tilbage i 1979 blev ansat som flaskedreng. I dag er han et levende bevis på, hvordan dedikation, personlig service og bæredygtig omstilling kan forme et supermarked til noget helt særligt.   ”Wika er mere end et supermarked. Det er den del af lokalsamfundets DNA. Der er derfor vigtig for os at holde fast i det gode gamle købmandskab. Vores mål er ikke blot at levere varer, men at skabe en oplevelse, hvor ekstraordinær service er en æressag,” siger Per Jensen.   Wika har altid haft et godt og solidt renommé med stor støtte fra lokalmiljøet. Denne loyalitet viste sig allerede tilbage i 1991, hvor butikken brændte ned til grunden. På kun 11 dage blev Wika genopbygget, og Per Jensen glemmer aldrig opbakningen fra både private kunder og det lokale erhvervsliv.   Som køgegenser har det altid været vigtigt for Per Jensen at bakke op om de lokale leverandører til trods for tilhørsforholdet til en større supermarkedskæde.   I dag er der ansat 82 medarbejdere, som repræsenterer Wika med et bredt spektrum af alder og kompetencer. Her har arbejdet tre generationer gennem tiden, og aldersspændet strækker sig fra 15 til 76 år.   I Wika lægges der vægt på udviklingsmuligheder, hvor arbejdsmiljø i høj grad er præget af ordentlighed, teamwork og stærkt sammenhold.   Som detailbutik er Wika ikke kun et sted for dagligvarer, men stedet for smagsoplevelser.   Med landets andenstørste udvalg af specialøl og en dedikeret delikatesseafdeling, arrangerer Wika regelmæssigt øl- og vinsmagninger til både private og erhvervskunder.   Butikken har også sin egen øl og vin webshop, hvor der importeres vine fra bl.a. Italien for at imødekomme kundernes ønsker.   Som et samfundsansvarligt supermarked har Wika for nylig investeret i grøn omstilling ved at installere CO2-køle/fryseanlæg samt solceller på butikkens tage. Dette skridt i en mere bæredygtig retning har resulteret i en imponerende besparelse på hele 33 % af Wika’s samlede strømforbrug.
Økonomi og Regnskab

Jyske Bank

I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til vores nye medlem Jyske Bank ved markedsdirektør Allan Boye Alfast og erhvervskundedirektør Claus Båstrup.   Jyske Bank har i sin natur rødder tilbage til det midtjyske og er siden stiftelsen i 1967 vokset til et nationalt pengeinstitut med afdelinger i hele landet. I 1987 kom banken til Køge og har i 33 år virket fra Fændediget i Køge midtby.   Bankens fokus er på langsigtede kunderelationer og med en værdibaseret tilgang har banken formået at imødekomme hver enkelt erhvervskundens unikke behov. I dag har banken succes ved i hverdagen at arbejde ud fra dens kerneværdier som hæderlighed, ligeværd, sund fornuft, uhøjtidelig og handlekraft.   Den lokale afdeling i Køge er en central aktør i Køges erhvervsliv og har igennem årene etableret sig som et solidt og respekteret pengeinstitut med stort engagement i lokalsamfundet og kendt for at levere finansielle løsninger af høj kvalitet.   Erhvervsteamet i Køge består af ti dedikerede rådgivere, som på baggrund af mange års erfaring er i stand til at håndtere en bred vifte af erhvervsbehov – uanset branche og fag, hvilket understreger Jyske Banks alsidighed og evne til at bistå erhvervskundernes individuelle ønsker.   Med fokus på den stærke kunderelation inspireres Jyske Bank i Køge fortsat af den afgåede adm. direktør Anders Dam, der i knap 34 år satte retningen og ikke mindst den uformelle tone i koncernen. Anders Dam er fortsat en stor inspirator, og bankens tilnavn ”Havkatten i hyttefadet” hænger stadig ved, idet pengeinstituttet stadig går imod strømningerne, der med sin aktivitet fortsat ilter vandet, som skaber liv og konkurrence om sig.   I den sammenhæng er Jyske Bank heller ikke bleg for at udfordre sine kunder, da et godt samarbejde kræver åbenhed og tillid. Dette gør, at Jyske Bank bedre kan give deres kunder ny viden og indsigt.   De tematiserede mødelokaler i Køge-afdelingen såsom Vinbaren, Rejsen – hvor en flyvinge agerer mødebord og det maritime møderum udstyret med ror og kompas har siden 2006 gjort det muligt at skabe en afslappet og imødekommende stemning. Her er det den medmenneskelige tilgang, der er omdrejningspunktet for den nære og relationelle kundeoplevelse.   For at kunne drive et stabilt pengeinstitut er medarbejdertilfredsheden altafgørende, som er fundamentet for den gode kunderelation samt der skal være ligevægt mellem aktionærer og kunder.   I december 2022 overtager Jyske Bank koncernen Handelsbankens forretningsaktiviteter med stor succes. Med fusionen fik banken samlet set 130.000 nye kunder, der både dækker erhvervs- og privatkunder og tildelt ca. 600 nye kollegaer. Alle medarbejderne fra Handelsbanken blev tilbudt relevante jobs i Jyske Bank efter overtagelsen. På landsplan overtog Jyske Bank samtidig et udlån på ca. 66 mia. kr. og indlån for ca. 35. mia. kr.
Økonomi og Regnskab

SJF Bank Køge A/S

I Connect Køge Business Club glædes vi over at byde velkommen til vores nye medlem SJF Bank Køge A/S og Nicholaj Dyrholm Frimann, som er områdedirektør for Greve-Roskilde-Køge.   SJF Bank er landets ældste sparekasse, og kan i 2025 fejre 200-års fødselsdag. Hele 34 filialer på Sjælland og Fyn giver stof til fortællingen om, hvor højt man hos SJF Bank vægter det at kunne mødes personligt med kunden. Banken har et klart ønske om nærhed til sine kunder, som skal have let tilgængelighed til at mødes lokalt med sin rådgiver for sparring og rådgivning, eller hvis det er behov for at træffe en hurtig beslutning, f.eks. om et finansieringsspørgsmål.   Fokus på mennesket er vigtigt for SJF Bank både i relation til kunderne som for medarbejderne. Gennem hele organisationen hersker et stærkt fællesskab og en opbakning helt oppefra til at give plads til at den enkelte kan udfolde sig. Det gavner medarbejdertilfredsheden og giver mulighed for at skabe lange og gode relationer fra SJF Banks rådgivere til kunderne ud i de lokale afdelinger.   Bæredygtighed og samfundsansvar er på agendaen i det daglige hos SJF Bank. Ambitionen er f.eks. at gøre det nemt og attraktivt for kunderne at tage bæredygtige valg og derfor har det høj prioritet også at tilbyde finansiering af løsninger, der handler om grøn omstilling eller har bæredygtige perspektiver ligesom, at man gerne støtter op om projekter og initiativer der gavner den lokale byudvikling, bosætning eller forenings- og kulturliv.
Hotel og Turisme

Comwell Køge Strand

I Connect Køge Business Club glæder vi os over at byde velkommen til vores nye medlem Comwell Køge Strand og hoteldirektør Pernille Pokriva.   Comwell Køge Strand fungerer dels som en del af hele den kendte hotelkæde Comwell, med hoteller over hele Danmark og i Sverige, og dels er Comwell Køge Strand også tæt knyttet til lokalområdet har en et helt særligt tilhørsforhold til byen Køge, hvor man har været etableret i mange år.   Hotellet ligger smukt placeret, med sine nyistandsat 127 værelser, ud til Søndre strand i Køge, blot få minutters gang fra byens centrum. Indretningen er moderne og æstetisk og udsigten over strandengen og Køge Bugt er ganske enkelt slående og bidrager på bedste vis positivt til gæsteoplevelsen.   Det er særligt konferencer og møder der byder gæsterne på udsøgt gode oplevelser året rundt i husets 22 lokaler, med plads til mellem 2-500 personer. Dertil kommer små og store selskaber og forretningsovernatninger, der også udgør en væsentlig del af stedets daglige puls.   Hos Comwell Køge Strand prioriteres bæredygtighed højt, hvilket gælder såvel i køkkenet, hvor der arbejdes systematisk med at mindske madspild og samtidig udvikles nyt planterigt indhold til menukortet, som på resten af matriklen gennem optimering af affaldssortering og energi- og materialeforbrug.   Et godt eksempel på et bæredygtigt tiltag med stor effekt er bl.a. da Comwell for et par år siden besluttede at erstatte brug af flasker til drikkevarer med et koncept, hvor juice, vand, sodavand m.m. i stedet leveres i kartoner og tappes direkte fra tappehaner. Det betød i 2022, at man samlet i hele Comwell kæden sparede et forbrug af ca. 600.000 aluminiumsdåser, blot på dette ene initiativ.Pernille Pokriva og Comwell Køge Strand vægter højt at være en social ansvarlig virksomhed.   Nye medarbejdere med særlige behov er velkomne i organisationen. Det gælder både for praktikanter som måske senere kan veksle dette til en fastansættelse, og for nyansatte som, ofte med små greb og tilpasninger, får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Hotellet har i dag 40 fastansatte, suppleret af en del timeansatte.