Jeg kan kun være 100% enig med Robert. Ja, det er et kendt fænomen og ligeledes årsagen til, at vi på bestemte geografiske områder ser klynger af bestemte typer virksomheder blomstre frem. Eksempelvis omkring Odense med SDU og robot-klyngen, og lokalt kan vi også se en kæde af følgevirksomheder – såsom DI Teknik og HM Rustfri Design A/S, der har afsæt i fx. Tate & Lyle (tidligere CP Kelco) – vokse med pæn succes.
Hvem er ham der Robert S. Langer, og hvordan hænger det sammen med Køge? Robert S. Langer er en af verdens mest succesfulde forskere og biotek-iværksættere. Han har de seneste godt fem år været formand for den komité, som rådgiver den danske ”rugekasse” for forskning – BioInnovation Institute (BII). BII er en selvejende institution etableret af og finansieret af Novo Nordisk Fonden. Målet er i udgangspunktet at hjælpe opstartsvirksomheder inden for biotek, men også industriel biotek, kvanteteknologi og kemibaserede grønne energiteknologier har fået plads.
Robert S. Langer er verdens mest citerede ingeniør nogensinde. Han har skrevet flere end 1.600 videnskabelige artikler, indleveret flere end 1.500 patentansøgninger, vundet over 220 videnskabelige priser – heriblandt nogle af verdens mest prestigefyldte – og indgået flere end 400 forskellige licensaftaler med medicinal-, kemi- og biotekvirksomheder.
Robert S. Langer peger på, at succes kommer af rollemodeller og en kultur, der fremmer lysten til at tage chancer, og hvor det er okay at fejle. Det er også en stor del af hemmeligheden bag, at USA i dag er langt foran Europa, når det handler om at omsætte forskning til produkter og vækstvirksomheder.
Modet til at fejle og rollemodeller
Netop stærke rollemodeller og modet til at fejle er hovedingredienserne i Connect Køges nye satsning ”Sæt i værk-Iværksætterevent” d. 28. maj på Zealand i Køge.
Robert S. Langer skriver, at succes ikke nødvendigvis handler om penge, men derimod om kultur og rollemodeller. Det er denne holdning og kultur, vi også prøver at skubbe til i Køge.
Kom selv og vær med d. 28/5 til det spændende program – klik her.