Business Club Medlem

Magle Biopolymers

Magle Biopolymers

Ser værdien i godt netværk

 

Vi sidder i dejlige lyse lokaler hos Magle Biopolymers, som har domicil og produktion øst for Københavnsvejen tæt på vandkanten. Fra kontoret er den mest fantastiske udsigt over Køge bugt, mens Leif Graulund tager os igennem fortællingen om Magle Biopolymers.

 

Det hele startede midt i 60’erne, hvor den første produktion af dextran, dextranderivater og specialfremstillede produkter til kunder lagde grundstenene til det, der i dag er Magle Bioploymers. I dag produceres fortsat dextran (plasmasubstitut), dextran-derivater og skræddersyede produkter, der anvendes inden for pharma-, medico- og kosmetikindustrien.

Populært sagt kan virksomhedens produkter bl.a. føre medicin det sted hen i kroppen, hvor medikamentet gør mest gavn.

 

Tidligere hed denne del af virksomheden  PK Chemicals A/S, men i 2024 opkøbte Magle Group fra Sverige denne del og dermed opstod Magle Biopolymers og blev af en del af en koncern der udvikler og producerer farmaceutiske og medicotekniske produkter. Navnet Magle kommer fra ejeren og stifteren Hans Henrik Lidgard der oprindelig er fra Magle Kyrkogata i Lund.

 

På de to faciliteter i henholdsvis Køge og Hårlev er de 50-60 medarbejdere ved at omstille sig til at blive en integreret del af Magle Group med nye IT-systemer, nøgleværdier, og implementering af en ny virksomhedskultur på tværs af organisationen. Det er en spændende opgave som Rikke Backhausen Tjustrup med passion har taget til sig, og som bygger på tryghed, tillid, innovation og ansvarlighed.

 

At være en aktiv del af Køges erhvervsliv har stor betydning, og netop derfor ønsker Leif og Rikke at være en del af Connect Køge Business Club der fokuserer på stærkt erhvervsnetværk, og tilbyder fora og arrangementer der giver værdi.