Business Club Medlem

Køge Kafferisteri

Køge Kafferisteri

Fra hobbyprojekt til bæredygtig levevej

 

En god kop kaffe er mere end blot 5 minutters nydelse. Der ligger mange tanker, følelser og ideer bag, inden kaffen ristes, brygges og serveres.

 

I et industrikvarter i Køge ligger en lille oase, her mødes vi af duften fra ristet kaffe og en smilende velkomst af Martin og hans medarbejdere.

 

Rejsen tog sin begyndelse i 2016, hvor Martins nysgerrighed på processen bag import, produktion og forretningen omkring kaffe, førte til starten på et hobbyprojekt. Den første Kafferister blev indkøbt og så var Martin i gang med at riste hans første bønner i laden på gården i Gørslev. Snart voksede virksomheden ud af laden til dens nuværende placering.

 

I dag fremstår Køge Kafferisteri som et lille mikroristeri, hvor Martin og hans team arbejder målrettet med udvalgte leverandører, der har fokus på bæredygtighed kvalitet, fair og god handel. Det betyder, at der max er tre led mellem kaffebonden og Køge Kafferisteri, og at kaffeleverandøren har god kontakt til bønderne, som de besøger ca. en gang om måneden, hvor der deles vigtig viden og erfaringer mellem hinanden for at øge kvaliteten.

 

Martin har ikke noget lager af ristet kaffe, kun lager af uristede grønne bønner. Når en ordre modtages, ristes kaffen og afsendes for at tilbyde kunden den helt friskristede kaffe.

Køge Kafferisteri er dermed mere end bare en kaffeforretning — det er en historie om kærlighed til kvalitet, respekt for bønderne og kunderne, og med et ønske om at styrke det lokale samfund.

Netop styrken i et godt netværk, det stærke samarbejde og udviklingen af det lokale erhvervsmiljø betyder meget for Martin, som vi nu vil se i Connect Køge Business Club.