Vores team sidder klar til at assistere dig med erhvervsmæssig vejledning, så du kan navigere trygt gennem hverdagens små og store udfordringer.
Vi har fingrene helt nede i dejen
Passion for det gode håndværk, nøje udvalgte råvarer og den gode historie er det, der driver Lars og hans team af dygtige konditorer, bagere og butikspersonale.
Hammershus Bageri og Kystens Surdej ejes og drives af Lars Deleuran som siden 1989 har været selvstændig bagermester.
Der er stærke bagertraditioner forbundet med bygningen på Vordingborgvej, som helt tilbage i 1919 fik navnet Hammershus af den tidligere ejer, Vilhelm Hammer. Lars har helt naturligt holdt fast i navnet.
Lars er en driftig herre, lidt af en ”bagernørd”, siger han selv. Drømmen om at udvikle sit helt eget specialbrød bagt på gode håndværkstraditioner, og skabe en trend hvor der fokuseres netop den gode historie, de autentiske råvarer og kvalitet.
Med dygtige fagfolk omkring ham giver det nu også mulighed for at fokusere på at udvikle det nye medlem i familien ”Kystens Surdej”, som er født ved vandkanten, midt i det spirende liv på Køge Kyst – hvor havet møder byen, og hvor nye drømme får plads til at gro.
Lars’ bankende bagerhjerte brænder også for velgørenhed, og netop derfor er han en central figur bag Kagens Dag i samarbejde med Køge Nord Rotary, hvor overskuddet ubeskåret går til gode sociale formål.
Med det gode team i ryggen kan Lars begynde at fokusere på andre ting relateret til forretningen, som giver god værdi, og derfor har han nu valgt at træde ind som medlem af Connect Køge Business Club, hvor han ser frem til god sparring og vidensdeling.