Made in Køge -
Årets Virkomhed

Prisen går til en virksomhed med vedvarende succes: positiv egenkapital (seneste årsrapport) og positivt primært resultat tre år i træk. Vi belønner store ambitioner, innovation og markedsudvidelse—underbygget af en seriøs ESG‑profil med klare mål og brede indsatser, særligt inden for bæredygtighed og samfundsansvar. Vi søger pionerer, der tør gå forrest og sætte retning for branchen.

Prisen er sponsoreret af:

Læs mere om de nominerede til Årets Virksomhed

Årets Virksomhed

Fausol A/S

Fausol har gennem en årrække vist en sjælden kombination af solid drift, langsigtet udvikling og evnen til at tænke nyt. I 2025 har virksomheden taget et markant strategisk skridt ind på et nyt forretningsområde med batteriløsninger og energilagring. Det demonstrerer mod, innovation og vilje til at investere i fremtiden, og evne til at omsætte ambitioner til konkret vækst.   Samtidig arbejder Fausol målrettet på at udvide sin position i Norden, hvor der er et stort potentiale. Med en klar eksportstrategi, stærk lokal forankring i Køge, bredt sortiment og fokus på høj service i langsigtede kunderelationer, omsætter virksomheden udvikling til arbejdspladser. Fausol viser, hvordan en etableret virksomhed kan forny sig, vokse og samtidig bidrage aktivt til den grønne og forretningsmæssige omstilling.
Årets Virksomhed

Fomaco A/S

Som en af verdens førende producenter af marinerings‑ og injektionsmaskiner til kød, fjerkræ og fisk, arbejder Fomaco A/S i højteknologiske løsninger med robotteknologi, der sikrer høj præcision, kvalitet og effektivitet. Fomaco har gennem de seneste år oplevet imponerende vækst og ekspanderer fortsat med internationalt fokus. Virksomheden kombinerer store fremtidsambitioner, banebrydende teknologi og en klar bæredygtig profil. Deres maskiner er designet med en lang levetid for øje. Med 50 års historie, 150 medarbejdere og et globalt forhandlernet er Fomaco pionerer i sit fagområde. De viser vejen for, hvordan specialiserede virksomheder kan kombinere innovation, internationale markeder og ansvarlig vækst.
Årets Virksomhed

DI-Teknik A/S

DI‑Teknik A/S er vokset til en af Danmarks største aktører inden for industriel automation, IT og elektrificering – og arbejder fokuseret på at blive markedsledende totalleverandør af højspecialiserede løsninger til industrier, hospitaler og forsyningsvirksomheder.   Fra sine lokale rødder i Køgeområdet er DI‑Teknik nu en national samarbejdspartner med kunder over hele landet. Virksomheden har certificeringen som eliteleverandør, der gives til top 1% største leverandører til den offentlige sektor. DI Teknik har fokus på bæredygtig adfærd i alle dele af organisationen. Og kombinerer store fremtidsambitioner, teknologisk fremsyn og ansvarlig vækst, med en kultur præget af respekt, åbenhed og kollegialt samarbejde. Holdånd og arbejdsglæde blandt medarbejderne sikrer høj service til kunderne.