Business Club Medlem

Rambøll

18.000 eksperter i ryggen – men fødderne solidt plantet i Køge. 

 

Rambøll styrker det lokale nærvær i Køge ved at være en del af Connect Køge Business Club. 

 

Virksomheden repræsenteres af Michael Noer, der som Client Project Manager har sat sig for at gøre Rambølls globale ekspertise tilgængelig for det lokale erhvervsliv. 

 

Fra soldat og drone-pioner til Rambøll Michael Noer er rundet af en alsidig baggrund, der spænder fra det tekniske fag som installatør til en fortid i Forsvaret. Hans karriere har altid været drevet af nysgerrighed på teknologi og mennesker. Han har blandt andet været med til at revolutionere termografering af fjernvarmenet via droner. Denne kombination af teknisk indsigt og kommerciel forståelse bruger han i dag til at bygge bro mellem komplekse løsninger og kundernes konkrete behov. 

 

Privat er Michael optaget af, hvordan den rette mentale indstilling – et ”Body Mindset” – kan skabe varige forandringer, både personligt og professionelt. 

 

En strategi om at ”yde før man kan nyde” Rambøll træder ind i Connect Køge med en klar vision: De vil være lokalt forankrede og synlige i de områder, hvor de opererer. Selvom hovedsædet ligger i Ørestaden, er det vigtigt for Michael at understrege, at Rambøll er meget mere end det store hus ved metroen. 

 

”Vi vil gerne ind og forstå vores kunders hverdag og de udfordringer, de slås med lokalt,” forklarer Michael. Rambøll ønsker at bidrage til netværket som en aktiv sparringspartner, der gerne deler ud af viden om alt fra kystsikring og infrastruktur til digitalisering og ESG-krav. 

 

Forventninger til medlemskabet For Michael og Rambøll handler medlemskabet om at opbygge relationer baseret på tillid. De forventer at blive en integreret del af Køges vækstcenter og bruge klubben til både faglig sparring og til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, der bor i nærområdet. 

 

Rambøll er klar til at lægge ”hånden på kogepladen” og indgå i en tæt dialog med byens øvrige virksomheder. 

 

Tag godt imod Michael Noer, når du møder ham til vores næste netværks-arrangement.