Vores team sidder klar til at assistere dig med erhvervsmæssig vejledning, så du kan navigere trygt gennem hverdagens små og store udfordringer.
Ejendomsudvikling der giver værdi
I det spændende erhvervsområde Den Hvide By blev vi budt velkommen af Morten Boll, som sammen med Jens D. Løgstrup står bag virksomheden K/S Køge. To stærke profiler, der har skabt imponerende resultater inden for ejendomsudvikling og investering.
Morten Boll er en erfaren arkitekt og iværksætter med en passion for at skabe værdi både i bygninger og i netværk. Med en baggrund som direktør for NCC Bolig har han stået i spidsen for markante boligprojekter som Gemini Residence på Islands Brygge og Torpedohallen.
Siden 2009 har han drevet sin egen virksomhed, hvor han blandt andet har udviklet og solgt DLG-siloen Frihavnstårnet i Nordhavn, Garnisonshaven ved Kongens Have og den prisbelønnede ejendom i Ny Østergade/Store Regnegade med restaurant Levi.
Morten har en særlig evne til at koble arkitekturens æstetik med en dyb forståelse for det omkringliggende miljø og beboerens eller brugerens behov. Han investerer aktivt i iværksætteri og har nu valgt at satse på Køge med ambitionen om at bidrage til byens identitet og udvikling.
“Jeg arbejder altid for at gøre tingene mere værd,” siger Morten, og det gælder både bygninger og relationer.
Connect Køge er stolte af at kunne tilbyde et netværk, hvor Morten ser værdi i alt det, man ikke kan google sig til eller læse om i avisen. Her handler det om mennesker, samarbejde og fælles ambitioner.
Vi glæder os til at se Morten og K/S Køge folde sig ud i vores fællesskab og til at skabe nye forbindelser og muligheder sammen.