Vores team sidder klar til at assistere dig med erhvervsmæssig vejledning, så du kan navigere trygt gennem hverdagens små og store udfordringer.
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Peter Bargfeldt som repræsentant for Globus Wine A/S i Connect Køge Business Club.
Fra COO til VP i et nordisk setup Peter Bargfeldt er et kendt ansigt på Bragesvej i Køge, hvor han gennem de sidste fire år har fungeret som COO. I forbindelse med en organisationsændring er Peter nu udnævnt til VP for Supply Chain med et særligt ansvar for vin-segmentet i hele Anora-koncernen. Peter bringer en imponerende ballast med sig fra tidligere roller i globale virksomheder som Chr. Hansen, og hans dybe indsigt i supply chain-processer er en stor gevinst for vores lokale erhvervsfællesskab.
En markedsleder med rødder i Køge Globus Wine er i dag Danmarks markedsleder på vin og har siden flytningen til Køge i 2018 oplevet en markant vækst. Som en del af Anora-koncernen arbejder de målrettet på at blive Nordens førende aktør. Virksomheden er kendt for sin fleksible og innovative tilgang til vintapning, design og logistik, hvor bæredygtighed er tænkt ind i alle led af rejsen fra vingård til butikshylde.
Stærkt fokus på dialog og udvikling I Connect Køge ser vi frem til at fortsætte den gode dialog med Globus Wine gennem Peter. Peter har allerede markeret sig med gode input til, hvordan vi lokalt kan styrke samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet, særligt omkring emner som miljø, energi og infrastruktur.
Vi byder Peter varmt velkommen i sin nye rolle og ser frem til mange inspirerende møder i business clubben.