Business Club Medlem

Dole Nordic A/S

Vi er mere end bananer – Henrik modner netværket 

Vi er glade for at byde Henrik Eiram Thygesen og Dole velkommen som nye medlemmer i Connect Køge Business Club.

Hos Dole Nordic handler det ikke kun om frugt og grønt – det handler om kvalitet, ansvarlighed og innovation. I Danmark har virksomheden hovedkontor i Køge med fokus på alt fra bananer og ananas til convenience-produkter som Ready-to-eat og Fresh-cut.

Henrik er driftschef for virksomheden i Køge, hvor ledelse med hjertet er en primær grundværdi. Han tror på at vidensdeling mellem medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere er nøglen til en bæredygtig fremtid og henter selv inspiration om emnet fra e-bøger og podcasts. Henrik er en chef der ofte er at finde helt tæt på det operationelle niveau, hvilket skaber en stærk kultur med holdånd og innovation med fokus på kvalitet. Et arbejdsmiljø med plads til mennesker.

Hos Dole er det ikke kun frugten, der modnes – medarbejderne gør det også.
Virksomheden har lyse lokaler, høj standard for rengøring og en kultur, hvor alle funktioner bliver anerkendt.

Hvert år hylder Dole tre helt særlige kolleger som “Årets værdibærere” – én for passion, én for innovation og én for ansvarlighed. De repræsenterer det bedste i organisationen og minder om, at styrken ligger i fællesskabet. Denne anerkendelse skaber ikke kun stolthed, men også et arbejdsmiljø, og en kultur som sammen løfter hinanden og bygger en kultur præget af engagement og kvalitet.

Hvorfor Connect Køge?
Henrik ser netværket som en platform for værdifuld vidensdeling og en åbenhed over for fremtidens ”samarbejdsøkonomi” – alt sammen for at optimere forretningen og skabe stærke relationer.

Velkommen til Henrik og Dole – vi glæder os til at dele viden og skabe værdi sammen!