Business Club Medlem

Brøndum Insight

Fra 1.300 medarbejdere til sparringspartner i Bjæverskov

Vi har fået en vaskeægte sværvægter med i vores Business Club! Mød Mette Brøndum, der efter 30 år i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv nu har slået sig ned som selvstændig rådgiver med virksomheden Brøndum Insight.
 
Mette har prøvet mere end de fleste. Som tidligere regionsdirektør har hun haft ansvaret for 1.300 ansatte i fem forskellige lande, men i dag brænder hun for noget helt nært: At hjælpe lokale virksomheder i Køge og omegn med at blive endnu stærkere.
 
Hun er ekspert i at skabe glade medarbejdere og fjerne de barrierer, der nogle gange gør det svært at samarbejde på tværs af et firma. Hendes mission er klar: Vi skal gå fra “mig-kultur” til “os-kultur”.
 
Selvom Mette har arbejdet verden over, banker hendes hjerte for lokalmiljøet. Hun bor i Bjæverskov og glæder sig til at bruge sin enorme erfaring fra både direktørgangen og bestyrelseslokalerne til at gøre en forskel lige her hos os.
 
Hun er altid på udkig efter nye spændende bestyrelsesposter og virksomheder, der tør genopfinde sig selv.