Nytårskur med Made in Køge-prisuddeling

Connect Køge inviterer torsdag den 27. januar 2022 hele Køgeområdets erhvervsliv til den årlige Nytårskur og prisuddelingen Made in Køge. Nytårskuren er et skulderklap til alle de passionerede og ambitiøse mennesker, der hver dag holder hjulene i gang i Køgeområdets mange virksomheder.

Se mereTilmeld

Nytårskur med inspiration, netværk og hyldest

Vær med når Connect Køge torsdag den 27. januar slår dørene op for Nytårskuren 2022 og vores årlige fejring af erhvervslivet.

Designer, fotograf og iværksætter Jim Lyngvild og skodesigner og stifter af Roccamore Frederikke Antonie Schmidt lægger vejen forbi. Hør deres inspirerende fortællinger om vilde og farverige forretningseventyr.

Made in Køge-prisuddeling

Connect Køge sætter med prisuddelingen Made in Køge hvert år fokus på alle de mange dedikerede og dygtige mennesker, der findes rundt omkring i Køgeområdets driftige virksomheder. Der gives med i alt fem priser et skulderklap til en knivskarp kollega, et fantastisk team, et fedt lokalt initiativ, en kreativ iværksætter og en ambitiøs eksportvirksomhed, som har præsteret en ekstraordinær indsats i året der gik.

Både før og efter prisuddelingen Made in Køge er der mulighed for masser af netværk – og vi byder på bobler og lidt lækkert at spise.

Er du en del af erhvervslivet i Køge kommune, er du meget velkommen til at tilmelde dig nu.

Tilmeld
Se nominerede
Vært: Connect Køge

Ankomst og registrering. Hæng overtøjet i garderoben og få taget dit foto på den røde løber.

Tapperiet danner igen rammen om masser af netværk blandt Køgeområdets virksomhedsledere. Det handler i sidste ende alt sammen om mennesker. Vi dyrker fællesskabet og bringer ligesindede sammen. Solide netværk og stærke relationer ruster den enkelte virksomhed, og åbner døre til forretning, viden og kompetencer.

Allan Munch
Direktør, Connect Køge

Direktør Allan Munch ser tilbage på året der gik og sætter scenen for eftermiddagens tempofyldte program.

Frederikke Antonie Schmidt
CEO, Roccamore

Cirkusartisten der blev iværksætter på høje hæle

Frederikke Antonie Schmidt startede sin karriere i Cirkus ChangHigh, men har siden 2015 brugt kræfterne på hjertebarnet Roccamore, som blev grundlagt med penge fra crowdfunding. Virksomheden udvikler og producerer håndlavede højhælede sko i lækkert og eksklusivt design, som man kan holde ud at gå i. Og konceptet bygger på bæredygtighed og co-creation.

Frederikke har fundet modet til at drive virksomhed på sin egen måde. Og hun blander sig gerne i den offentlige debat til kamp for bæredygtighed, ligestilling og dansk iværksætteri. Hun har formået at skabe nogle imponerende vækstrater. Og var lynhurtig til at nytænke sin forretningsmodel under nedlukningerne.

I fællesskab med topchefer fra Danish Crown, A.P Møller-Mærsk, Novo Nordisk og SAS blev Frederikke på baggrund af sin store succes og vilje til at gå nye veje, udnævnt som formand for Erhvervsministeriets Genstartsteam for Mode og Tekstil. Her skal hun være med til at sparke branchen i gang igen efter pandemien.

Allan Munch
Direktør, Connect Køge

Connect Køge sætter med prisuddelingen Made in Køge hvert år fokus på alle de mange dedikerede og dygtige mennesker, der findes rundt omkring i Køgeområdets driftige virksomheder. Der gives med i alt fem priser et skulderklap til en knivskarp kollega, et fantastisk team, et fedt lokalt initiativ, en kreativ iværksætter og en ambitiøs eksportvirksomhed, som har præsteret en ekstraordinær indsats i året der gik.

Fri netværk

I pausen bliver der serveret et glas bobler og lidt lækkert at spise. Med glasset i hånden kan du byde det nye år velkommen sammen med nye og gamle forretningsforbindelser.

Jim Lyngvild
Designer, fotograf og iværksætter

Fra højtråbende realitystjerne til international storsælgende forretningsmand

Jim Lyngvild fortæller sin vilde historie om at gå fra at være højtråbende realitystjerne kendt fra ugebladene, til i dag at være international forretningsmand bag flere succesfulde firmaer. Og om at stå for velbesøgte anerkendte udstillinger på Nationalmuseet, Kronborg Slot og Holmegaard.

Hør om hvordan man får hul på det store udland, blot ved at være sig selv, have farverigt tøj på og en ukuelig viking i maven. Og om at ruste sig til fremtidens tendenser og shitstorms ved altid at være et skridt foran.

Jim er i løbet af det seneste år blevet dus med Køge gennem sit samarbejde med Køge Museum og Borgringen. Vi har derfor inviteret ham til at give sit bud på Køge som branding-projekt. Han har som ordsmed og historiefortæller formået at opbygge spændende nye brands både herhjemme og i udlandet. Så Køge vil blive belyst fra en lidt skæv vinkel.
Aenean ligula mi, auctor sed tempus ultrices, semper tempus diam. Hac curabitur per quis parturient vel ut a sit scelerisque a sociis posuere penatibus. Nunc risus est nulla morbi, egestas lobortis dui maecenas lacinia qui adipiscing, evget purus morbi, pellentesque ipsum tortor ipsum. Tincidunt elit magnis nulla facilisis.

Fri

Bliv hængende og få et ekstra glas bobler, mens du bearbejder de mange indtryk fra dagens program.

Vil du høre, hvordan vi kan hjælpe dig på vej, så kontakt os