Trump og told

Direktørens hjørne - stål uge 11

Direktørens hjørne

Nu sker det. Onsdag morgen den 12/3 satte Donald Trump gang i sine lovede handelskrige. Stål og aluminium – og produkter lavet af de to metaller – fra hele verden bliver nu ramt af en ekstratold på 25%, når det krydser den amerikanske grænse. Det gælder også Danmark.

I første omgang er vurderingen bl.a. fra Dansk Erhverv, at det vil betyde ganske lidt for dansk økonomi. Det skyldes, at Danmarks eksport af stål og aluminium er så beskeden i forvejen. Faren er dog, at toldkrigen kan komme til at eskalere og blive udstrakt til mange flere varegrupper over tid.

Konkret står 4,7 milliarder kroner af dansk eksport lige nu til at blive ramt af et smæk som følge af straftolden på stål og aluminium, hvilket er en meget lille del af den store danske vareeksport til USA, som sidste år var på 248, jfr. DK statistik. Jeg skal tilføje, at det langt fra alle eksportvarer fra danske virksomheder til USA, som er produceret i Danmark. De produceres i andre lande, men pengene fra dem sendes til Danmark. Faktisk blev 75% af den danske vareeksport til USA sidste år produceret uden for Danmarks grænser.

Køge virksomheder kan blive ramt – på sigt  

Trumps straftrold på stål og aluminium vil ramme produkter som bolte og møtrikker over vindmølledele og landbrugsmaskiner til møbler, lamper, bulldozerskovle og sodavandsdåser. Umiddelbart ser det ikke ud til at ramme Køge virksomheder direkte. Nogle virksomheder har produktion i USA, der går fri i denne omgang.

Jeg tror dog, at vi kan rammes på den længere bane. USA kan muligvis finde på at indføre yderligere toldsatser på varer fra EU. Dette skaber usikkerhed for vores virksomheder, der eksporterer til USA, da det kan føre til højere omkostninger og potentielt tab af markedsandele. ​Og indirekte kan alle danske virksomheder blive påvirket gennem globale værdikæder, som påvirkes negativ af told. Dette kan føre til øgede produktionsomkostninger og påvirke de lokale virksomheders samlede konkurrenceevne. ​

I den aktuelle situation er det vigtigt, at virksomheder i Køge gennemgå forsyningskæder og får overblik over, hvor i værdikæden de nye toldsatser kan påvirke omkostningerne. Man kan overveje alternative leverandører eller produktionssteder for at minimere risikoen.​

Til baggrund er USA Danmarks største eksportmarked og samtidig det land, som Danmark har de største formueindtægter fra. I 2024 kom 18% af de danske eksportindtægter og 21% af de danske formueindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68% af den samlede danske eksport til USA.

Læs andre nyheder fra Connect Køge her!