fbpx

Direktørens hjørne: DI’s erhvervsklimaundersøgelse og virksomhedsbesøg

Skrevet den 6/5 2021. Et par gange om måneden kan du her på hjemmesiden læse “Direktørenes hjørne”, som handler om budskaber og holdninger til aktuelle erhvervsrettede temaer. Denne gang handler “Direktørens hjørne” om DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse og virksomhedsbesøg

HJÆLP til selvhjælp

HUSK at give dit svar til DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse, som netop er sendt ud til kommunens virksomheder. Jeg opfordrer dig til at svare på undersøgelsen – for desto flere svar DI får samlet, desto bedre grundlag har vi sidenhen for at optimere på den kommunale erhvervsservice, som Køge Kommune står bag.

Sagen er, at dine muligheder for vækst og udvikling afhænger meget af den lokale erhvervsservice. Det handle om kommunens evne til hurtig og kompetent sagsbehandling. Det handler om infrastruktur, uddannelse og arbejdskraft. Det handler om kommunens kontakt og information med virksomhederne. Og i sidste ende handler det om lokalpolitikernes vilje til at ville væksten. I den sammenhæng skal det stå klart, at Connect Køges mål er at arbejde for en lokal erhvervsservice, som ligger i top 10 blandt landets kommuner. Der er vi ikke endnu! Men vi er på rette vej, da vi samarbejder med Køge Kommune om indførelse af ”En indgang” -modellen, som skal sætte virksomhederne i centrum.

Kom også gerne til Business Breakfast d. 12. maj kl. 07.45 på Junckers, og giv din mening til kende om, hvordan kommunen bedre kan hjælpe dig. Læs mere, og tilmeld dig Business Breakfast her.

Vi husker alle, at hele arbejdet med optimering af den kommunale erhvervsservice sker for at styrke den lokale jobskabelse → bedre skattegrundlag → bedre fælles velfærd. SÅ husk venligst at svare på DI undersøgelsen i din mail-boks👍.

Den rette attitude giver vækst

Jeg har stor fornøjelse af igen at komme rundt på virksomhedsbesøg. Og gerne mindst et virksomhedsbesøg om dagen – for netop nærhed og tæt føling med virksomhederne er et must, så vi bedst muligt kan hjælpe dem videre😉.
Det er kendetegnende for mine besøg, at virksomheder med succes og fremdrift ofte har en særlig positiv kultur i medarbejderstaben og ledelsen. Alle med en attitude og fælles positiv indstilling til at ville hjælpe hinanden og have det sjovt med arbejdet. På gårsdagens besøg kom det særligt til udtryk, da ejeren fortalte, at: “det hele handler om mine medarbejdere”. Fordi glade medarbejdere = glade kunder. Ejeren måtte også tilstå, at nye medarbejdere med den forkerte attitude ikke kunne fortsætte på holdet.

Ja, lad os alle arbejde med den rette attitude. Forvent derfor positivt energi fra hinanden, og hav det sjovt med hinanden😊. Det giver arbejdsglæde og succes.