Velkommen til Stacy’s Diner

I Connect Køge Business Club glæder vi os til samarbejdet med vores nye VIP-medlem restauratør Linné Sommer og turistattraktionen Stacy’s Diner.

På Køge Marina bliver skøre idéer til virkelighed. Det var også sådan, at ægteparret Linné og Martin Sommer skabte Danmarks vildeste diner, som hvert år bliver besøgt af ca. 250.000 gæster.

Stacy’s Diner er en hyldest til ”The classic american diner” og er på mange måder en yderst yndet destination for både lokale og udenlandske turister, der alle lægger vejen forbi for at opleve den gennemførte diner-stil.

Træd indenfor og for en stund glem alt om nytidens moderne teknologi og hverdagens stress og jag og lad dig i stedet inspirere af 50’ernes amerikanske diner-miljø. Nyd musikken fra jukeboxen, der sikkert spiller velkendte Grease sange eller Elvis Presley hits, imens du pludselig ser dig selv iført polkaprikket swingkjole, pink lady Grease jakke, tandstik i mundvigen, Danny Zuko outfit og opsat brylcreme frisure.

Og har du endnu ikke besøgt Stacy’s Diner, så inviter familie eller venner på en twistet og historisk diner-oplevelse udover det sædvanlige.

Som gæst kan se frem til smagfulde klassikere såsom lækre amerikanske burgere i flere forskellige varianter, dekorative og læskende milkshakes, sprøde sweet potato frites og meget mere.

Stacy’s Diner har siden 2018 sorteret deres madaffald, som omdannes til biobrændsel. Derudover serveres der udelukkende hakket kød fra Nordjysk Naturkød i dinerens okseburgere, som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, da de kvalitetsbevidste restauratører gerne vil sikre, at dyrene har levet et godt liv.

Den halverede ikoniske gule skolebus fra 1993 er Danmarks første diner-indrettede køretøj, som i dag har skabt de unikke rammer for Stacy’s Diner. Inden sin makeover startede skolebussen sine dage på landevejen i Californien, hvor den herefter stod på showkørsel i Polen.

Ejerne Linné og Martin Sommer har sammen videreført deres vellykket koncept til andre byer herunder Næstved og på Østerbro i København.

Klik her og læs mere om Stacy’s Diner: https://stacysdiner.dk

Se alle medlemmer