Velkommen til Seehusen Advice
I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til vores nye medlem direktør Thomas Seehusen, som ejer virksomheden Seehusen Advice, der er specialiseret i digitalt bogholderi, løn og HR.
Med visionen om at forenkle økonomistyring for små- og mellemstore virksomheder har Thomas Seehusen siden 2020 drevet Seehusen Advice, som er beliggende tæt på Køge Station i en af byens charmerende og historiske gårde ”Bag Haverne”.
Som erfaren revisor har Thomas Seehusen en klar mission om at bryde med de gamle principper om bogføring, da han ved, hvilke udfordringer virksomheder står overfor i forhold til at drive ens økonomi effektivt med fare for at ”styre i blinde”.
Seehusen Advice er etableret med tanke på at optimere flere af de langsommelige, men højst nødvendige processer i en virksomhed. Denne digitalisering er af alt lige fra bogføring, indberetning af moms, budgettering, årsrapporter, tidskrævende lønadministration samt HR-relaterede opgaver såsom ansættelseskontrakter, personalehåndbøger, APV’er og lignende.
”Det er på tide, at virksomhederne tager styringen tilbage. Jeg ser alt for ofte at ambitiøse, men også travle ejerledere i den bedste mening har overladt håndteringen af virksomhedens økonomi til et ineffektivt setup. Ved at digitalisere denne del får du som virksomhedsleder eller ejerleder nemt og overskueligt et større indblik i de økonomiske aktiviteter, som det herefter er nemmere at handle ud fra,” udtaler Thomas Seehusen, som lægger stor vægt på et pålideligt partnerskab.
Hos Seehusen Advice skabes de bedste resultater nemlig ved at indgå et tillidsfuldt samarbejde, hvor nøgleordene til den enkelte kundes succes bygger på ærlighed og troværdighed.
Med sin visionære tankegang digitaliserer og forenkler Seehusen Advice økonomistyring, så der skabes gennemsigtighed og et mere retvisende grundlag for bl.a. ressourceoptimering.
Dette er samtidig med til at kvalitets- og fremtidssikre virksomheden, da digitaliseringen medfører et bedre cash-flow, hvor man nemmere kan styre økonomien i den rigtige retning.
Endvidere er Seehusen Advice behjælpelig med økonomisk rådgivning, så man som virksomhed altid er opdateret og overholder de senest gældende regler inden for dansk lovgivning.
Klik her og læs mere om Seehusen Advice: https://seehusenadvice.dk