Helle har gennem sit arbejdsliv ikke som udgangspunkt haft store ambitioner om at ville være chef og leder, men vil igennem sit mentorskab vise, at det godt lade sig gøre uden rundsave på albuerne.

Helles vej til lederskab har nemlig ikke været præget af store armbevægelser, men fokus har i stedet været på at have styr på sine opgaver, engagement og samarbejdsevne. For hende handler succes om interesse for opgaverne, passion og glæde.

“Det vigtigste for mig er, at man er glad for at gå på arbejde. For når man brænder for det, yder man også sit bedste,” fortæller Helle.

I starten af sin karriere troede Helle, at hun skulle være perfekt og have svar på alt, men hun indså hurtigt, at det skabte flere problemer end løsninger. Helle lærte, at man bliver en bedre leder ved at give noget af sig selv i stedet for at sætte en facade op.

Som mentor arbejder Helle med at give sine mentees troen på sig selv og modet til at stå fast, være tro mod sine egne værdier og stole på ens mavefornemmelse.

“Det er vigtigt at mærke efter og vide, hvornår man skal sige ja, og hvornår det er helt i orden at sige nej. Jeg har sagt nej til mange ting for at prioritere min familie og privatliv. For mig har det altid været vigtigt for min succes at finde en balance mellem arbejde og fritid,” udtaler Helle og fortsætter:

“De unge skal ikke være så nervøse. De skal bare være sig selv og behandle andre mennesker ordentligt – høj som lav. Og det er vigtigt at tænke: Hvordan vil jeg gerne selv behandles?”

Helles tilgang til ledelse og mentorskab er præget af en dyb forståelse for menneskelige relationer og en tro på, at respekt og engagement skaber de bedste resultater. For hende handler det om at inspirere de unge mentees til at finde deres egen vej.

Helle er også en stærk fortaler for fleksibilitet på arbejdspladsen, noget hun selv har insisteret på gennem hele sin karriere.

”Som mentee skal du gøre op med dig selv, hvad der skaber personlig værdi og giver mening for dig. Da jeg søgte mit første job, sagde jeg til chefen, at jeg kun ville arbejde 32 timer. Hvis det ikke passede, var jeg ikke den rette kandidat. Til sidst blev vi enige om, at fleksibilitet kunne fungere for begge parter – og det gjorde det.”