Nomineret til ILoveMyJob-prisen

Slagter Henrik – Kødudsalg

Sponsoret af

Se begrundelse

Nomineret til ILoveMyJob-prisen

Hos Kødudsalg i Vestergade i Køge, kan kunderne købe kød og delikatesser til både hverdag og til fest. Hos Kødudsalg kan man både bestille sine varer online på forhånd, så de ligger klar til afhentning til aftalt tid, fx til festen eller højtiden, men man kan også besøge butikken og gøre sine daglige indkøb.  

Om Slagter Henrik siger juryen: 

Henrik Blum-Hansen brænder for det gode håndværk i slagterfaget, og er samtidig en kæmpe madentusiast. Henrik har passion for måltidet, der skal tilberedes, og ønsker at inspirere til gode smagsoplevelser. Han giver sig god tid til sine kunder, og gør det til noget særligt at besøge hans butik.  

Vi har talt med Henrik og spurgt ham:   

Hvad er passionen bag? 

”Det er den store glæde ved god mad – det er min absolutte driver. Jeg elsker at lave god mad, og det starter for mig med gode råvarer. Det er den røde tråd i alt jeg foretager mig her i forretningen, og vi skal kunne tilbyde kunderne den højeste kvalitet af kød, lige fra en hel Ribeye til en enkelt bøf.”

Hvor findes arbejdsglæden?

”Vi har verdens bedste kunder hos os – intet mindre – og jeg finder stor glæde og motivation i det daglige, gennem kontakten og dialogen med dem om alt fra kødets oprindelse og til tilberedelse. Det er så bekræftende at opleve glade kunder, der kommer igen, og gerne lige vil have en snak om kødet eller et godt råd til, hvordan man tilbereder det korrekt.”  

Hvad giver Køgeområdet?

”Køge har et fantastisk byliv og kunderne kommer ikke bare fra byen, men også fra oplandet og nogle gange langvejsfra. Det gør man kun hvis man har en positiv oplevelse, når man handler her – og hos os oplever vi det samlet set sådan, at man generelt får en fantastisk service, når man handler i Køge. Vi oplevede det selv da vi flyttede til byen for 11 år siden, og det holder stadig – hele vejen.”