Velkommen til JN Spedition Øst A/S

I Connect Køge Business Club ser vi frem til samarbejdet med vores nye medlem JN Spedition Øst A/S og adm. direktør Kenneth Bell. 

JN Spedition er en af Danmarks førende speditionsvirksomheder inden for temperaturkontrolleret transport, logistik og opbevaring af fødevarer.

Det moderne multifunktionelle lagerhotel er strategisk placeret ved Køge Transportcenter, hvor der er nem adgang til motorvejsnettet og godstransportens videre rejse.

Hos JN Spedition Øst har man samlet alle tre temperaturer på ét sted, hvilket giver ideelle betingelser indenfor fremtidens 3. parts logistik.

Lagerfaciliteterne består af 18.000 mobile palle-reoler fordelt på 5.000 m2, som skaber et fleksibelt lagersystem, der gør det muligt at imødekomme kundernes individuelle behov.

I dag servicerer JN Spedition Øst 63 forskellige erhvervskunder og er samtidig Danmarks største kagelager, hvor hele 9.500 paller udelukkende er til opbevaring af brød og kager for nogle af de førende leverandører i norden.

Hos JN Spedition Øst har det særdeles stor betydning, at man som medarbejder kan identificere sig med virksomhedens værdier og normer. I den sammenhæng har man som samfundsansvarlig virksomhed truffet et aktivt valg om at investere og bidrage til den grønne omstilling. Derfor har JN Spedition Øst i år fået installeret 2.500 m2 solceller på virksomhedens tage.

JN Spedition Øst har i den nærmeste fremtid planer om at udvide deres lagerfaciliteter. Her vil de samtidig øge deres bæredygtige tiltag, så de fortsat kan tiltrække kvalitetsbevidste samarbejdspartnere og kunder, der ligesom dem ønsker at gøre en grønnere forskel.

Klik her og læs mere om JN Spedition: https://www.jn-spedition.dk

Se alle medlemmer