Velkommen til entreprenør og tømrermester Jim Jensen
Connect Køge Business Club byder velkommen til vores nye medlem entreprenør og tømrermester Jim Jensen.
I 40 år har Jim Jensen drevet egen virksomhed, hvor han primært udfører tømrerarbejde og hovedentrepriser for især offentlige virksomheder og statslige institutioner.
I år udvider Jim Jensen sin virksomhed med afdeling i Køge for at imødekomme kundernes behov og ikke mindst være lokalforankret.
For at drive en ansvarlig og bæredygtig virksomhed har Jim Jensen bl.a. truffet et bevidst valg omkring, at alle firmabiler skal køre på el og derved bidrage til at minimere CO2-aftrykket.
Det har derudover stor betydning for virksomheden, at man kan uddanne og fastholde dygtige lærlinge efter praktikperioden. Derfor har Jim Jensen syv tømrer- og snedkerlærlinge ansat ud af de 30 medarbejdere i virksomheden.
Som virksomhed tager Jim Jensen desuden et socialt ansvar ved at ansætte medarbejdere, der fx står overfor udfordringer og derved skal resocialiseres. For Jim Jensen er det ikke medarbejdernes sociale baggrund, der kvalificerer dem til ansættelse. Det er derimod deres personlige vilje til at kunne arbejde disciplineret og udvise gensidig respekt overfor andre.
Med flere års erfaring indenfor branchen er entreprenør og tømrermester Jim Jensen specialiseret i hovedentrepriser af bygge- og anlægsopgaver. Centralt for alle byggesager er et højt serviceniveau og et tæt samarbejde med kunden.
Virksomheden udfører bl.a. arbejde for Trafikstyrelsen, Ørsted og Andel Energi.
Klik her og læs mere om entreprenør og tømrermester Jim Jensen: https://jimjensen.dk