Velkommen til Herfølge Kleinsmedie A/S
I Connect Køge Business Club ser vi frem til samarbejdet med vores nye VIP-medlem adm. direktør Finn Richardt og Herfølge Kleinsmedie A/S.
Som en af Sjællands største smedevirksomheder er Herfølge Kleinsmedie A/S førende i specialopgaver – hovedsageligt inden for industrien.
Herfølge Kleinsmedie A/S er en proaktiv virksomhed med mange tilbagevendende kunder, der ønsker specialdesignede løsninger, hvor procesudvikling og rådgivning er en væsentlig del af et optimalt samarbejde.
Opgaverne varierer bredt, hvor alle ordre og ikke mindst produktets endelig udformning altid sker i tæt personlig dialog med kunden for at sikre et vellykket resultat.
I 2015 overtager Finn Richardt familievirksomheden efter sin far Karsten Richardt, som med stor dedikation har videreført Herfølge Kleinsmedie A/S’ kerneværdier herunder diversitet, mangfoldighed og fleksibilitet.
Og når nye og anderledes smedeopgaver ser dagens lys, så er disse udviklet af kompetente medarbejdere med et særdeles højt fagligt niveau, der altid går ambitiøst til opgaven for at skabe et unikt produkt.
I Herfølge Kleinsmedie A/S er der 51 ansatte, hvor alle medarbejderne uanset social baggrund, køn og alder har en vigtig position i virksomheden. Flere af medarbejderne har haft 10, 15 og 20-års jubilæum, hvilket også afspejler et arbejdsmiljø af en helt særlig støbning.
Hos Herfølge Kleinsmedie A/S har man altid engageret sig i lokalsamfundet, hvor der i årenes løb er blevet uddannet 125 lærlinge, der altid er en fast del af teamet.
Derudover støtter Finn Richardt op om områdets lærlinge- og erhvervsliv, da man i virksomheden ser en stor værdi i at bakke op om lokale tiltag og foreninger.
I Herfølge Kleinsmedie A/S samarbejder man med Køge Kommune og har bl.a. flexjobbere, seniorer og medarbejdere med diagnoser ansat. Dette skaber en arbejdskultur, der i høj grad rummer diversitet, som samtidig er med til at styrke virksomhedens inkluderende og alsidige profil.
Klik her og læs mere om Herfølge Kleinsmedie A/S: https://www.hekl.dk
