Nomineret til Iværksætter-prisen

Greenlead

Sponsoret af

Se begrundelse

Nomineret til Iværksætter-prisen

GreenLead hjælper virksomheder med at gøre grønne visioner til virkelighed – gennem rådgivning til valg af løsninger til grøn omstilling og projektudvikling og samarbejde om grønne energiprojekter.

Det siger juryen:

GreenLead er en nystartet rådgivningsvirksomhed, der arbejder for den grønne omstilling på et exceptionelt plan. Både herhjemme og i udlandet er de involveret i store energiprojekter som solcelleparker, vindmølleparker og vandkraftværker – og potentialet er ekstraordinært.

Vi har talt med: Claus Andersen-Aagaard

Hvad er passionen bag? 

”Alle vi tre partnere, der står bag Greenlead, har tilsammen mere end 30 års baggrund inden for grøn omstilling og energiforsyning. Vi er drevet af at sætte et mærkbart aftryk sammen med vores kunder og give et stærkt bidrag til, at jorden står et bedre sted, når vi engang ikke er her mere. For os er succeskriteriet, at vi kommer videre fra ambitioner og skrivebordsarbejde over til, at der investeres i så meget C02 fortrængende hardware som muligt. Vi ved, hvad der skal til for at drive en grøn omstilling, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Og vi tør godt have store ambitioner”.

Hvor findes arbejdsglæden? 

”Vi motiveres direkte af at sætte vores faglige viden i spil hver eneste dag og være med til at gøre en positiv forskel. Derfor går vi ofte ind i samarbejder, der er komplekse for at få tingene til at ske – ikke bare på tegnebrættet, men også i virkeligheden. Det handler om at få sat noget teknik i spil inden for grøn energi, som f.eks. vindmøller, solceller, waste-to energi, Power-to-X anlæg, Carbon capture anlæg, vandkraftanlæg osv. – hver gang vi oplever at bidrage til virkeliggørelsen af dét, sprudler vi!”  

Hvad giver Køgeområdet? 

”Lige fra begyndelsen i 2022, da vi tog de første skridt med virksomheden, fik vi rigtig meget ud af være hjemmehørende på Vækstfabrikken i Køge. Connect Køge var en væsentlig sparringspartner under opstarten og hjalp også med direkte ved at sætte os i forbindelse med relevante kunder og samarbejdspartnere. Det var med til at give os en rigtig god start, der kunne bygges videre på. I dag prioriterer vi fortsat det af være en del af forskellige netværk, både lokale og nationalt. Det giver udbytte på så mange forskellige fronter”.