
Ejerleder og partner i Power People
Gitte Kristensen
”De unge står overfor at tage springet ud på arbejdsmarkedet – nogen for allerførste gang. Det kan være udfordrende – især som ung, der står over for erfarne chefer eller kollegaer. Jeg håber at kunne hjælpe dem med at styrke deres mod til at handle i overensstemmelse med sine egne realistiske behov og mål.”
Mød Gitte
“Det er fantastisk at kunne gøre en forskel og se unge mentees finde deres vej og tage de første skridt mod deres drømme. Og jeg ser mentorskabet som enormt givende, da det ikke kun en investering for dem, men også en oplevelse, der giver mig noget tilbage,” fortæller Gitte Kristensen.
I mentorskabet lægger Gitte vægt på at hjælpe den unge mentee med at være tro mod sig selv. For hende handler det om at finde balancen mellem at lytte til andres input og samtidig stole på egne værdier og drømme.
”Det er jo de unge mentees, der selv skal leve med de valg, de træffer. Derfor er mit mentorskab aldrig en løftet pegefinger, men skal i stedet ses som et fortroligt frirum, hvor der er plads til refleksion og personlig udvikling. Her kan mentees være sig selv uden frygt for at blive dømt,” forklarer Gitte og fortsætter:
”De unge står overfor at tage springet ud på arbejdsmarkedet – nogen for allerførste gang. Det kan være udfordrende – især som ung, der står over for erfarne chefer eller kollegaer. Jeg håber at kunne hjælpe dem med at styrke deres mod til at handle i overensstemmelse med sine egne realistiske behov og mål.”
En af Gittes centrale værdier i mentorrollen er, at mentees skal lytte til sig selv, kigge indad, sætte grænser og tydeligt kommunikere deres behov og ønsker. Hvis det lykkes, kan de komme styrket videre og fokusere på, hvad der virkelig giver mening for dem.
“Det vigtigste er at de unge mentees finder deres egen vej og tager ansvar for deres valg. Jeg tror på, at hver enkelt har noget unikt at byde på, og jeg vil gøre mit bedste for at støtte og vejlede dem i deres karrieremæssige udvikling. Når unge tør være tro mod sig selv og lytte til deres egne behov, står de stærkere i forhold til at træffe de rette valg – både personligt og professionelt.”
Gitte Kristensen er direktør og partner i Power People, en rekrutteringsvirksomhed, der igennem partnerskabet sikrer, at både kunder og kandidater har én kontaktperson gennem hele rekrutteringsprocessen. Virksomheden tilbyder en personlig og helhedsorienteret tilgang til rekruttering med fokus på stærke relationer.
Power People specialiserer sig i rekruttering til faste stillinger, projektansættelser og vikarløsninger. Derudover fungerer virksomheden som en forlænget HR-funktion, der rådgiver om HR-relaterede udfordringer og processer, ud over at finde de rette kandidater.