Velkommen til Fuelize ApS - Online markedsføring og forretningsudvikling

I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til vores nye VIP-medlem CEO Natasja Pedersen fra Fuelize ApS.

Fuelize ApS er for den ambitiøse iværksætter eller den mindre virksomhed, der søger en dedikeret samarbejdspartner indenfor online markedsføring og forretningsudvikling.

Fuelize ApS differentierer sig i høj grad fra andre bureauer, der udbyder online markedsføring og forretningsudvikling. Kunderne er nemlig specielt udvalgt som kommercielt skalerbare cases, hvor menneskene bag skal have en god energi og en passion for det, de laver.

Når kunderne vækster, vokser samarbejdet og dermed vækster Fuelize ApS sammen med kunderne. Målet er den sunde og langsigtede vækst og de meningsfulde relationer til kunderne. Det er derfor ikke målet at have hundredvis af kunder og en masse ansatte, tværtimod er det en forudsætning, at antallet af kunder holdes på et minimum for at kunne vækste hver kundes forretning.

Filosofien er, at Fuelize ApS skal være med på hele rejsen som en betroet sparringspartner, hvor kravene i samarbejdet gensidigt er høje. Derfor tager Fuelize ApS eksempelvis ikke en konkurrerende virksomhed til en eksisterende kunde ind.

Natasja Pedersen har flere års erfaring fra internationale virksomheder som Demant, Ørsted og LEO Pharma, hvor hun bl.a. har arbejdet med store, strategiske projekter inden for IT og opkøb. Natasja Pedersen har ydermere hentet erfaring ved at arbejde i Japan, USA og Australien. Det er dog passionen for de mindre virksomheder og iværksætteri, som driver hende i dag.

Udover at drive sit online markedsføringsbureau er Natasja Pedersen også involveret som investor og Advisory Board.

Fuelize ApS er en del af Vækstfabrikken i Køge, som er en særdeles aktiv spiller i Køgeområdets proaktive iværksættermiljø.

Klik her og læs mere om Fuelize ApS: https://fuelize.dk

Se alle medlemmer