Velkommen til CP Kelco
Connect Køge Business Club ser frem til samarbejdet med CP Kelco ApS, som er vores nye VIP-medlem.
CP Kelco er en global koncern, som er ejet af det amerikanske familieforetagende J.M. Huber Corporation.
Virksomheden producerer stabilisator til fødevareindustrien, som udvindes af pektin fra citrusskræller og carrageenan fra havtang. Ingredienserne har til formål at forbedre tekstur og konsistens i fødevarer til brug i fx frugt- og mælkedrikke, marmelader og slik samt i farmaceutiske og industrielle produkter.
På verdensplan har virksomheden syv fabrikker, der beskæftiger ca. 1.800 medarbejdere, hvoraf 370 tilhører den danske afdeling. Og med en eksport på 98 % af produktionen formår CP Kelco i Lille Skensved nær Køge i den grad at levere en innovativ produktportefølje, som er baseret på naturens ressourcer med respekt for miljøet.
Som verdensledende koncern har CP Kelco en klar mission om fortsat at varetage et socialt ansvar, hvor mangfoldighed og inklusion skaber værdigrundlaget for virksomhedens kultur. Dette er beskrevet som Huber-principperne, der indebærer:
Disse principper har især fokus på medarbejdertrivsel, da CP Kelcos succes i høj grad er betinget af talentfulde og engagerede medarbejdere, der i samspil sikrer en streng overholdelse af virksomhedens globale kvalitets- og fødevaresikkerhedspolitik.
I 2019 modtog CP Kelco den fornemme anerkendelse DI’s ”Praktikpladspris” i DI Roskilde/Køge Bugt for virksomhedens særlige indsats for at uddanne fremtidens faglærte.
I dag har CP Kelco 13 lærlinge ansat hovedsagelig fra lokalområdet, men har de seneste 20 år udlært mere end 150 lærlinge fordelt på flere fagområder. Virksomheden sætter en stor ære i at give de unge en høj faglig uddannelse med rig mulighed for videreuddannelse inden for den internationale koncern.
Klik her og læs mere om CP Kelcos innovative virksomhed: https://www.cpkelco.com
