Nomineret til ILoveMyJob-prisen
Cecilie Østergaard – Den Lille Gourmande
Sponsoret af
Nomineret til ILoveMyJob-prisen
Den Lille Gourmande er et hyggeligt lille mikro spiseri, beliggende i gården, Nørregade 8 i Køge. Stedet drives af Cecilie Østergaard, som byder gæsterne på helt særlige delikatesser til både maven og ganen i form af lækre, lette anretninger fra det kolde køkken, tilberedt af lokale sæsonråvarer, ledsaget af et godt glas vin. Og gæsterne kan både få oplevelsen på stedet eller tage den med sig hjem med Take away, når de vil forkæle sig selv med spiseriets madspecialiteter og vine, der er nøje udvalgt og sammensat af Cecilie.
Om Cecilie Østergaard siger juryen:
”Cecilie Østergaards dybe passion for gode smagsoplevelser smitter af på gæsterne, og gør et besøg på det franske spiseri Den Lille Gourmande til en helt speciel forkælelse for sanserne.”
Vi har talt med Cecilie og spurgt hende:
Hvad er passionen bag?
”For mig er det essensen af det gode liv at omgive mig med gode vine og skønne delikatesser fra køkkenet. Og jeg brænder for at give mine gæster en helt særlig oplevelse, med udgangspunkt i de gode smage, hvad enten de nyder det her hos mig i mit mikro spiseri, eller de tager det med hjem til sig selv i hjemlige omgivelser”.
Hvor findes arbejdsglæden? ”Glæden ved mit job har jeg med mig hver dag, fordi jeg elsker mit job. Jeg står jeg glad op hver morgen og glæder mig til at skulle på arbejde, for det føles slet ikke som en byrde, men derimod noget der glæder mig og giver mig masser af energi”.
Hvad giver Køgeområdet? ”Køge har et fantastisk byliv. Som lokal kan man måske godt komme til at glemme det lidt, men vi har en bymidte der virkelig er en oplevelse, især de små gårde byder på noget helt særligt. Målt på de gæster der kommer i mit spiseri mærker jeg i stigende grad, at Køge bliver mere og mere attraktiv, både at besøge, men også at bosætte sig i. Og som lokal forretningsdrivende oplever jeg en stor lokal støtte og opbakning – det er stærkt motiverende i dagligdagen”.