Nomineret til ILoveMyTeam-prisen

BB fiberbeton

Sponsoret af

Se begrundelse

Nomineret til ILoveMyTeam-prisen

Hos BB fiberfiberton hjælper de arkitekter, entreprenører og bygherrer med at skabe helt unikke og smukke facader og detaljer, produceret i fiberbeton. Kunderne, som findes både i Danmark og i resten af verden, får med løsninger fra BB fiberbeton en let og holdbar facadebeklædning af højeste kvalitet, og med en meget stor designfrihed. Samtidig gør fiberbetonens særlige egenskaber det muligt at lave meget tynde elementer, der stadig har en meget høj styrke, hvilket gør fiberbeton ideelt til facadebeklædning og altaner, samt gesimser, brystninger og sålbænke.

 

Det siger juryen:

BB fiberbeton produktionsteam har knækket koden til den gode kommunikation, og lykkes med at skabe høj kvalitet gennem smil, engagement og en bemærkelsesværdig evne til at samarbejde på tværs af sprog- og kulturbarrierer.

 

Vi har talt med: Ann Katrine Kristensen

Hvad er passionen bag? 

”Hos os er passionen at skabe noget smukt, der samtidig er af høj kvalitet, så det holder mange år ud i fremtiden. Vi finder løsninger og bringer arkitekten eller entreprenørens visioner til live – og glæder os over at se vores færdige arbejde, som jo findes rigtig mange steder både i ind- og udland.” 

 

Hvor findes arbejdsglæden? 

”Vi har et fantastisk sammenhold i hele organisationen og gør meget ud værne om den gode stemning og at hjælpe hinanden med at komme i mål i det daglige. Det er vitalt at produktionskæden hænger sammen og fungerer fra start til slut, uden brister undervejs. I produktionsteamet er der skarpt fokus på at inkludere alle og skabe øget forståelse og tryghed omkring udførelsen af opgaver. Det gør vi bl.a. gennem brug af visuelle hjælpeværktøjer, som fx instruktionsvideoer, tavler med overblik over teams og med farvekoder i produktionen.”  

 

Hvad giver Køgeområdet? 

”Den korte afstand til motorvejen og god offentlig transport passer rigtig godt til os, både ift logistikken og transport til og fra arbejde for vores ansatte. Samtidig glæder os over et meget velfungerende samarbejde med Køge Kommune, særligt omkring rekruttering af nye medarbejdere, og endelig har vi god gavn af at være en del af flere forskellige lokale netværk for virksomheder. Det bidrager positivt til øget opmærksomhed og åbner døre til nye kontakter.”