Velkommen til Actief Hartmanns

Connect Køge Business Club ser vi frem til samarbejdet med vores nye medlem Actief Hartmanns A/S og Branch Manager Erik Lundgaard Thomsen.   

Actief Hartmanns er et konsulenthus på jobmarkedet inden for fast og fleksibel rekruttering, outplacement og leder- og medarbejderudvikling. Virksomhedens overordnede mål er at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på arbejdsmarkedet.

Hos Actief Hartmanns sættes mennesket i centrum, både når det handler om at bygge bro mellem kunden og den helt rigtige kandidat, og når der er tale om at udvikle spændende udviklingsforløb til kunderne inden for f.eks. trivsel, arbejdsmiljø, stressforebyggelse eller andre relevante emner. 

Det er vigtigt for Actief Hartmanns at se på alle joblivets faser og som konsulenthus ”klæder” man gerne kunder og samarbejdspartnere på til at sætte perspektiv på hele ”rejsen”, lige fra at tiltrække den helt rigtige til jobbet, til at engagere, udvikle og fastholde medarbejderen. 

Videre er Actief Hartmanns kendetegnet ved stor social ansvarlighed og sætter en ære i at der står respekt om mennesket i relation til arbejdslivet. Virksomheden prioriterer stort fokus i CSR-arbejdet på området mennesker og arbejdsmarked, og tager gerne del i at påvirke rammerne for menneskers arbejde og udvikling. 

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at man som virksomhed støtter og samarbejder med den globale frivillige organisation MOT, som arbejder for at styrke unge menneskers selvbevidsthed og mod til at leve, til at bryde sig om og til at sige nej.  Formålet er at bidrage positivt til, at der kommer stærke unge mennesker ud på arbejdsmarkedet, som alle er chef i deres eget liv.  

Actief Hartmanns samarbejder årligt med mere end 6.000 virksomheder i og udenfor Danmark – og afdelingen i Køge byder hver dag nye samarbejdspartnere og kandidater velkommen til. 

Læs mere om Actief Hartmanns her: https://hartmanns.dk

Se alle medlemmer