Velkommen til A/S Ninolab
Velkommen til A/S Ninolab
I Connect Køge Business Club byder vi velkommen til vores nye medlem A/S Ninolab og adm. Direktør Ebba Glückstadt.
Siden 1967 har Ninolab som svenskejet handelskoncern været en central nøglespiller inden for laboratorieudstyr.
Ninolab er ikke blot en virksomhed, men en fortælling om dedikation og passion for at levere førsteklasses udstyr til den farmaceutiske industri samt sygehusvæsenet i både Danmark og Sverige.
Ebba Glückstadt står i spidsen for den danske afdeling, beliggende på Sandvadsvej i Køge, som hun for 18 år siden var med til at etablere.
Og med en fortid som uddannet laborant og næsten 40 års erfaring, er der ingen tvivl om, hvor stor betydning Ninolab og ikke mindst branchen har for Ebba Glückstadt.
”For mig er det ikke et arbejde, det er en livsstil – noget jeg nu har beskæftiget mig med i 38 år. Jeg har en stærk passion for at få tingene til at ske, bevare det høje serviceniveau og ikke mindst at have de førende produkter på markedet.”
Dette engagement afspejles tydeligt i virksomhedens daglige drift, hvor et stærkt fagligt team på 16 medarbejdere er med til at sikre et konstant højt kvalitetsniveau.
Styrken i Ninolab ligger ikke kun i den tekniske ekspertise, men også den uformelle tone præger i høj grad samspillet mellem ledelsen og medarbejderne, der alle har en bred ekspertviden og knowhow inden for branchen.
I en tid hvor bæredygtighed er et nøgleelement for enhver samfundsansvarlig virksomhed, tilbyder Ninolab et revolutionerende laboratorieudstyr, der ikke blot sætter nye standarder for effektivitet, men også markant reducerer mængden af biofarligt affald.
STERIPLUSTM 20 er en banebrydende løsning for virksomheder, der ønsker at tage et betydeligt skridt mod en grønnere fremtid.
Som partner sikrer Ninolab et tæt og pålideligt samarbejde, hvor kvalitetssikring og service altid har højeste prioritet for levering af topkvalificeret laboratorieudstyr.
Klik her og læs mere om Ninolab: https://ninolab.dk
