fbpx

Kom med i nyt netværk for kvindelige selvstændige

Connect Køge starter nyt netværk op for kvindelige selvstændige under navnet Female Inspirers. Netværket skal medvirke til at styrke kvindelige selvstændige gennem relationer, inspiration og sparring. Der vil blive afholdt 10 møder årligt, og det første møde finder sted onsdag d. 26. maj kl. 8-10.

Female Inspirers har til formål at skabe et rum for selvstændige kvinder, hvor de kan diskutere emner om faglighed, kompetencer og personlig udvikling. Samtidig byder netværket også på oplægsholdere, som har haft en spændende rejse gennem arbejdslivet, der kan inspirere og tilføre deltagerne ny viden og faglighed. Netværket er for kvinder, som ønsker at møde ligesindede selvstændige, der søger inspiration, og som vil danne netværk og spille bold op ad andre.

– Female Inspirers er for kvinder, der allerede har en iværksætter- eller etableret virksomhed, og som gerne vil udvikle sin virksomhed og samtidigt få skubbet til vaner og opfattelser. Det er vigtigt, at deltagerne har lyst til at få og give sparring, være med til at åbne døre for andre og på den måde være medskaber til andres succes, siger Mette Lerdorf, erhvervskonsulent fra Connect Køge.

Undersøgelser viser, at virksomheder med kvindelige ejere generelt har sværere ved at opnå finansiering end tilsvarende virksomheder ejet af mænd. Samtidig kæmper kvinder med flere myter som for eksempel, at iværksætteri skal være et kompromis mellem familieliv og arbejdsliv. Nogle af de myter ønsker Connect Køge at skubbe lidt til.

– Statistikkerne tegner et billede af, at kvinders iværksætterlyst halter bagud i forhold til mændenes, derfor er der et behov for at gøre en særlig indsats over for kvindelige selvstændige. Female Inspirers skal være med til at styrke kvindelige erhvervsdrivende både ved at give kvinderne sparring og flere kompetencer og ved at kvinderne selv bliver et forbillede for andre. Vi skal have de positive historier om kvindelige iværksættere frem og give flere kvinder modet til at springe ud som selvstændige, fortæller Allan Munch, direktør for Connect Køge.

Netværksmødernes indhold og forløb

Netværkets møderække er sammensat af forskellige emner som salg, mindful ledelse, strategi, trends, sparring og hvad deltagerne ellers har behov for.

Female Inspires skydes i gang den 26. maj. Under mødet vil erhvervskonsulent Mette Lerdorf lave en kortlægning af de kompetencer, som findes blandet deltagerne i netværket og kan komme i spil under møderne. Der vil også være en øvelse om, hvor resultatet på øvelsen vil vise retningen for, hvilke emner, der er relevante at tage op på de andre netværksgruppemøder. Derudover lægger    Borgmester Marie Stærke vejen forbi og holder oplæg.

Senere på året kommer emnet ”En iværksætterhistorie til inspiration” i spil, hvor netværket skal på virksomhedsbesøg hos Roccamore. Her vil ejer Frederikke Antoni Schmidt fortæller om, hvordan hun har fået succes med sit skobrand. Efterfulgt af blandt andet emnet ”Personlig gennemslagskraft” med Alexandra Benedicte Collin fra Emerging som oplægsholder.

Netværket løber over 10 møder og finder sted på VF4600, Nørregade 24D, 4600 Køge fra juni måned. Dog holdes det første møder på Køge Golf Klub, Gl. Hastrupvej 12, 4600 Køge.

Målgruppen er kvindelige selvstændige med eget CVR-nummer. Ved tilmelding tilmelder man sig for en sæson ad gangen og prisen er 3.500 kr. ekskl. moms. Denne sæson løber fra d. 26. maj til og med 30. marts 2022. Ønsker man at blive en del af netværket, kan man kontakte erhvervskonsulent Mette Lerdorf på mobil 24 59 50 08 eller e-mail ml@connectkoege.dk

FAKTA

Program

26. maj: Opstart og netværksgruppe
Oplægsholder: Marie Stærke, Borgmester Køge Kommune

23. juni: Personlig ledelse og motivation
Oplægsholder: Chris Norre, Chris Norre

18. august: Salg, salg og salg
Oplægsholder: Ann Louise Engstrøm, Coachers

29. september: Netværksgruppe
Sparring og inspiration, 1:1 møder

27. oktober: Virksomhedsbesøg: En iværksætterhistorie til inspiration
Oplægsholder: Frederikke Antoni Schmidt, Roccamore

24. november: Netværksgruppe
Strategi og prioritering, 1:1 møder

5. januar: Personlig gennemslagskraft, Pitch Perfect
Oplægsholder: Alexandra Benedicte Collin, Emerging

2. februar: En iværksætterhistorie til inspiration, trends

2. marts: Netværksgruppe
Kvindeligt lederskab og mod

30. marts: Netværksgruppe og afsluttende møde
Sparring og inspiration, 1:1 møder

Om netværket Female Inspirers

Max 25 deltagere

Man melder sig til for en sæson ad gangen

Pris: 3500 kr. ekskl. moms pr sæson

Som deltager på netværket får du:

  • 10 netværksmøder med inspiration og rollemodeller, der er med til at udvikle dig og din virksomhed
  • Deltagelse i lukket facebook gruppe
  • Mulighed for 1:1 møder med netværksdeltagere
  • Sparring, udvikling og kontakter

Netværket faciliteres af Connect Køge

Corona faktaboks

Møderne holdes som udgangspunkt fysisk i lokaler, hvor der tages forbehold for gældende restriktioner.

  • Forplejning serveres sundhedsmæssigt forsvarligt med mulighed for afstand og spritte af.
  • Der vil være opstillet ekstra spritdispensere i lokalet og fællesarealer.
  • Borde stilles op, så der er mulighed for ekstra afstand mellem deltagerne
  • Det er et krav, at du bærer mundbind overalt, når du bevæger dig rundt på stedet fra det øjeblik, du ankommer. Du behøver ikke at have det på, når du sidder ned i lokalet.

Hvis du på dagen for mødet oplever symptomer på Covid-19, beder vi dig om ikke at møde op. Giv os besked med det samme.

Hvis du har været i kontakt med en smittet, skal du følge myndighedernes anvisninger om test og selvisolation og blive hjemme, indtil du er erklæret smittefri.

Der kan være situationer, hvor mødet skal holdes online i stedet. Vi giver besked så hurtigt som muligt, hvis møderne rykker online.