fbpx

Steen Fladberg

Hvorfor er du med i CKI og hvad brænder du for?

Jeg er meget interesseret i at Køge skal udvikle sig. Det gælder ikke mindst på det forretningsmæssige område. At kunne skabe en grobund for iværksættere eller gode folk med en forretningside er vigtig for Køges vækst og vil samtidig bidrage til at Køge fremstår som ”et godt sted at være” – også når man er ung og har fokus på at skabe virksomhed!

Hvad kan du hjælpe iværksættere med (kompetencer og branchekendskab)?

Jeg har i 30 år beskæftiget mig med at sælge løsninger til de største virksomheder i Danmark. Det handler om at forstå kundeemnet, og hvordan vi som virksomhed kan skabe en bedre situation. Det har været i sportens verden, men elementerne har været centreret omkring at lære om salg, udvikle koncepter og oplevelser, skabe viden og lærdom for at udvikle virksomhedskultur, etablering af netværk og talentudvikling.