fbpx

Mathias Emil Nielsen

Hvorfor er du med i CKI og hvad brænder du for?

Jeg har stærke IT-faglige kompetencer, som jeg bruger i min virksomhed GladTeknik A/S. Vi er stolte af at være specialiserede i alt IT-relateret fra computer-reparationer til SEO og automatiseringer. Udover at vi selvfølgelig fokuserer på fremdrift, er vi også meget opmærksomme på at tage socialt ansvar. Her er det f.eks. Værd at nævne, at omkring 80% af vores dygtige medarbejdere har forskellige diagnoser. Den viden og de kompetencer jeg har indenfor IT og socialt ansvar, er noget jeg vil stille til rådighed som investor.

Hvad kan du hjælpe iværksættere med (kompetencer og branchekendskab)?

Inden jeg stiftede GladTeknik arbejdede jeg bl.a. Som IT-tekniker. Det var faktisk igennem mit arbejde som tekniker, at jeg fik idéen til GladTeknik, og også her hvor jeg efterfølgende begyndte at bygge videre på konceptet. På blot 4 år er GladTeknik gået fra at være en idé og en drøm, til at være en hurtigt voksende virksomhed med 40 ansatte. Jeg har altså dokumenteret erfaring med at vækste en virksomhed, og samtidig sørge for, at bundlinjen følger med. Som investor kan jeg give ud af min viden og erfaring, og tilbyde mit analytiske og løsningsorienterede overblik, når der er behov for det.