Kontakt os døgnet rundt på  Tlf: 6915 6171

Nyheder

Connect Køge udsender jævnligt pressemeddelelser. Her bliver du holdt opdateret om sidste nyt fra Connect Køge, relevante erhvervstilbud, -ordninger og -regler.

Slider

Direktørens hjørne: Samarbejde, fokus og klima

Billede af direktør for Connect Køge Allan Munch

Et par gange om måneden kan du her på hjemmesiden læse "Direktørenes hjørne", som vil handle om budskaber og holdninger til aktuelle erhvervsrettede temaer. Denne gang handler "Direktørens hjørne" om at et godt samarbejde kan skabe vækst, en leders fokus og at klimaudfordringen er den største opgave efter corona-krisen.

Godt samarbejde skaber vækst og udvikling for din virksomhed

Jeg vil gerne slå et slag for det gode konstruktive samarbejde. Et samarbejde med dig om at skabe de bedste betingelser for din virksomheds vækst og udvikling. Målet er, at du og alle øvrige virksomheder i Køge kommune skal have en erhvervsservice i topklasse! Kort sagt skal det være let at drive virksomhed i Køgeområdet, og erhvervsservicen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Du må ikke møde bøvl med opgaver i relation til kommunen, og du skal tilbydes den bedst mulige faglige støtte til din videre vækstrejse. Sådan skal det være. For at nå dertil og få en succesfuld erhvervsudvikling og blivende værdi for områdets virksomheder, er det nødvendigt, at Køge Kommune er i tæt dialog med dig og det øvrige erhvervsliv om de udfordringer, som I oplever. Og samtidig skal der være et konstruktivt samarbejde mellem virksomhederne og kommunen om løsning af virksomhedernes aktuelle behov.
Altså første step er den gode dialog. Husk i den forbindelse, at du er inviteret til Business Breakfast med borgmesteren og kommunens ledelse på torsdag d. 4/2 kl. 8.00. Klik her for at se mere.

Videre arbejder Connect Køge, i godt samspil med Køge Kommune, om hvordan god kommunal services kan optimeres. Tanken er en form for ”Taskforce Erhverv” i kommunen, som sikrer en løsningsorienteret sagsbehandling med ”kunden-i centrum-tankegang” og ”håndholdt” kontakt med virksomheden. Virksomhedernes rolle er i denne sammenhæng at komme så tidligt som muligt med ønsker til udvikling. Desto tidligere kommunen kender til virksomhedens behov og planer, desto nemmere kan kommunen hjælpe med f.eks. byggesager, miljøsager, tilladelser til udvidelse og nybyggeri osv.

Summen af vores fælles indsats skal styrke vores erhvervsliv. Vi skal alle huske på, at stærke virksomheder og sundt erhvervsliv er forudsætning for vækst og udvikling i Køge kommune. Det er områdets virksomheder, som skaber private arbejdspladser og skatteindtægter, der sikrer velfærd og udviklingen af en dynamisk og attraktiv kommune. Kerneopgaven er dermed klar for alle. Fra politikere til virksomheder. Vi skal sikre dig og det øvrige erhvervsliv de mest optimale rammevilkår. Jeg håber, at vi ses allerede på torsdag d. 4/2 kl. 8.00. Kom og giv dine input til, hvordan vi bedst hjælper dig.

Psst - du er også altid velkommen til at give mig et kald på tlf. 3083 1077, hvis du oplever bøvl med sagsbehandling eller har ønsker til samarbejdet om din virksomhed.

Hold fokus på tre ting

I min og sikkert mange andre leders hverdag skal der løbende prioriteres og fokuseres. Lige fra opgaver i relation til virksomhedens udvikling til løsningen af konkrete opgaver i dagligdagens drift. For mig er det nyttigt at holde tre opgaver op foran mig ad gangen – og helst så konkrete opgaver som muligt. Det er til at overskue og kommunikere. Mine tre vigtigste opgaver er pt., at
- Sikre den gode dialog med erhvervslivet. Aktiviteter som Business Breakfast d. 4/2, virtuelle kaffemøder, DI Dialogmøde d. 9/3 osv.
- Hjælpe turismeområdet med at blive klar til genåbning. Aktiviteter som renovering af turistbutikken og offensiv markedsføring af Køgeområdet.
- Indsamling af input til fremtidens erhvervsudvikling i Køgeområdet til brug for Kommuneplan 2021. Handler om bilaterale møder og ad afvikling af evt. temadag for virksomhederne til april.
Hvad er dine top tre opgaver?

Topledere fra Davos: Klimaudfordringen er den største opgave efter corona-krisen

Det årlige økonomiske topmøde i World Economic Forum, der normalt holdes i Davos i De Schweiziske Alper, er i denne coronaplagede tid afløst af et digitalt arrangement under titlen Davos Dialogues. Det giver almindeligt interesserede mennesker mulighed for i denne uge at følge med fra første række. Jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen og et gennemgående træk er, at såvel danske som globale topledere ser klimaforandringerne med temperatur- og havvandstigninger, skovbrande og tørke som den største bekymring og udfordring, vi står overfor i fremtiden. Det er også dette felt, som vi lokalt skal holder hos 100 pct. skarpe på. Hvordan vi så gør det i praksis, vil Connect Køge samle alle gode lokale kræfter om at løse i en tænketanksmøde til april. Du vil hører mere herom.