Kontakt os døgnet rundt på  Tlf: 6915 6171

Nyheder

Connect Køge udsender jævnligt pressemeddelelser. Her bliver du holdt opdateret om sidste nyt fra Connect Køge, relevante erhvervstilbud, -ordninger og -regler.

Slider

Få hjælp til at starte iværksætterdrømmen op

Billede af erhvervskonsulent Mette Lerdorf

Connect Køge tilbyder løbende opstartsseminar for iværksættere og for dem, som overvejer at tage springet til livet som selvstændig. På seminaret får deltagerne gode råd om, hvordan man kommer godt fra start, får sit produkt på markedet og økonomien. Næste seminar afholdes som et webinar og finder sted den 16. februar.

Der kan være mange tvivlsspørgsmål i forbindelse med opstart af en virksomhed. Lige fra at skulle vælge den rigtige virksomhedsform, skat og moms til, hvordan livet som iværksætter mon bliver. Connect Køge inviterer derfor alle, som drømmer om egen virksomhed til opstartswebinar med to oplæg. Med de to oplæg får deltagerne information om, hvordan de kommer sikkert igennem opstartsprocessen og får skabt et stærkt fundament for deres virksomhed. Webinaret finder sted online tirsdag den 16. februar kl. 15.00-17.00.

- Der er mange ting, der skal holdes styr på, når man skal starte en virksomhed op, og ofte går iværksætterne og tumler med de samme udfordringer. Med vores opstartswebinar giver vi iværksætteren et forum, hvor de kan blive klædt på til livet som selvstændige og udveksle ideer med hinanden. Med opstartswebinaret får iværksætterne svar på, hvor de skal starte, og hvad de skal fokusere på i opstartsfasen. Kort og godt hjælper vi til med, at iværksætterne får den nødvendige viden til at kunne vælge den rette retning for dem, og at de kommer godt fra start, siger erhvervskonsulent Mette Lerdorf fra Connect Køge. 

Fra idé til en sikker forretningsidé

Connect Køge har sammensat et program med to oplægsholdere, der giver en all-round introduktion til livet som selvstændig. Samtidigt bliver der mulighed for at møde andre iværksættere og skabe netværk med de andre deltagere.

Første oplægsholder på banen bliver erhvervskonsulent Mette Lerdorf fra Connect Køge. Her får deltagerne indblik i, hvordan man som iværksætter får skabt det bedste fundament for sin nye virksomhed, hvad der skal til for at øge chancen for virksomhedens overlevelse, og hvordan man som iværksætter kommer på markedet med den bedste version af sit produkt.

Næste oplægsholder bliver Jan Drøscher fra Censea Consulting, som til daglig arbejder med bogholderi og økonomisk rådgivning for virksomheder. Med hans oplæg kommer deltagerne rundt om emner som skat, moms og bogføring, som er vigtig viden i forbindelse med opstart af en virksomhed.

Opstartswebinaret er for nye iværksættere

Webinaret er for nye iværksættere, og dem som overvejer at starte som selvstændige og er et supplement til Connect Køges 1-1 iværksættervejledninger og iværksætteruddannelsen Iværksætteri i Praksis. Med webinaret får iværksætteren en introduktion til livet som selvstændig. Hvis behovet melder sig, vil der efterfølgende være mulighed for at booke 1-1 vejledninger.

Det er gratis at deltage på webinaret, men kræver en tilmelding her på hjemmesiden - tilmeld dig her.

Program: 

Velkomst
Oplæg v/Mette Lerdorf fra Connect Køge
Oplæg ved Jan Drøscher fra Censea Consulting

Tidspunk: online den 16. februar kl. 15-17.00