Nyheder

Connect Køge sender jævnligt pressemeddelelser og nyhedsbreve ud. Her bliver du holdt opdateret om sidste nyt fra Connect Køge, relevante erhvervstilbud, -ordninger og -regler.

Slider

Kom på spændende byvandring

VisitKøge har nu startet salget af billetter til årets faste byvandringer. Der er syv guidede byvandringer at vælge imellem, og den første tur bliver en kældervandring onsdag den 15. maj.
 
 

Foråret står for døren, så det er ved at være tid til at komme ud og nyde vejret i smukke, dejlige Køge. En god måde at gøre det på er at gå med på en guidet byvandring. Der er 4 forskellige temaer at vælge imellem: kælder- og byvandring, kirkevandring, havnevandring og byvandring.

Alle ture er på hverdage kl. 19.00, og de varer ca. 1½ time. Guiden vil blandt andet fortælle om livet i Køge i fordums tid, om tiden under hekseprocesserne og om byens udvikling til en moderne købstad alt efter, hvilken tur man vælger at gå med på. Datoerne finder du på www.visitkoege.dk eller i Køge Guiden 2019. Man kan også kigge ind på Vestergade 1 og høre, hvornår der er plads.

Har man ikke mulighed for at gå med på en af de faste aftenvandringer, og hvis man er en større gruppe, for eksempel firma eller familie, kan man med fordel bestille en guide til sin egen byvandring. Her kan man også selv ønske ugedag og tidspunkt.

Billetterne koster 60,- kr. og købes hos VisitKøge eller på www.billetto.dk (søg på vandring Køge). Guide er tidligere turistchef Lars Nielsen.

 

Kontaktoplysninger:

Kirstine Christiansen, VisitKøge, Vestergade 1, 4600 Køge, e-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf.: 69 15 61 70

 

FAKTA


Om VisitKøge

VisitKøge er en del af erhvervsfonden Connect Køge, som blev etableret i januar 2018. Connect Køge arbejder fokuseret på at styrke erhvervsudviklingen og turismen i Køgeområdet og vise nye aktører fra ind- og udland de mange muligheder, der findes i Køge kommune. Hos VisitKøge er der fokus på turisten og her lægges der vægt på den personlige betjening og hjælp, så turister og andre besøgende kan få den bedst mulige oplevelse under deres ophold.

Sådan bruger vi cookies
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og forbedre brugeroplevelsen. Læs mere