fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Udsynstur for Connect Køge Business Club

november 1 kl 7:00 - 18:00

En klynge, der virker!

INVITATION til Udsynstur for medlemmer af Connect Køge Business Club

Medlemmerne inviteres til fælles Udsynstur den 1. november 2023. Hele dagen er sat af til god inspiration, vidensdeling og berigende netværk, når vi i samlet flok drager i bus til Fyn.

Dagens tema er – ”En klynge, der virker!” med fokus på erhvervsudvikling og robotteknologi. Siden A.P. Møller-Mærsk måtte lukke Lindøværftet i 2009 og sendte flere tusinder fynboer på gaden, er der sket en voldsom erhvervsudvikling med afsæt fra Lindø og et af Danmarks stærkeste erhvervsklynger er opstået fra Odense Havn og ud på Fyn.

Du vil på Udsynsturen opleve Odense Havn og bliver klogere på, hvordan ildsjæle og et godt offentligt-privat samarbejde har skabt en fantastisk erhvervssucces med robotklyngen på Fyn.

Fra rundvisning ved havnedirektøren på Odense Havn (tidl. Lindø Industripark) går turen til Forskerparken i Odense og Odense Robotics. Her vil eksperter fra Teknologisk institut vise det sidste nye inden for robot- droner og 3D print.

Endelig skal vi besøge særlig udvalgte robotvirksomheder og blive klogere på, hvordan ny teknologi bedst kommer ud og virker i praksis.

KOM med på den fælles bustur til en særlig inspirations- og netværksdag.

Program

Tid Aktivitet
Kl. 07.00 Opsamling på p-plads ved Køge Nord Station (Karlsvognen – øst)
Kl. 07.10 Transport til Odense Havn, Kystvejen 100, 5330 Munkebo
– Kaffe og morgenmad serveres i bussen
Kl. 09.00 Ankomst til Odense Havn og modtagelse af havnedirektør Carsten Aa

Vi starter med en rundtur på havnen, fulgt op af en præsentation og eventuelle
spørgsmål. Emnet er Ondense Havns (Lindøværftets) historie op til i dag med fokus på etablering af Lindø Industripark.

Kl. 10.35 Transport til Forskerparken, 10, 5230 Odense
Kl. 11.00 Forskerparken i Odense og besøg på Teknologisk Institut samt Odense Robotics

med fokus på erhvervseventyret i robot- og droneklyngen på Fyn

Kl. 12.15 Frokost i Forskerparken
Kl. 12.45 Transport til Universal Robots A/S, Energivej 25, 5260 Odense
Kl. 13.00 Besøg hos Universal Robots A/S, Energivej 25, 5260 Odense
Kl. 14.30 Transport til Odico A/S, Oslogade 1, 5000 Odense C
Kl. 15.00 Besøg hos Odico A/S, Oslogade 1, 5000 Odense C
Kl. 16.30 Retur til Køge – Sandwich i bus
Kl. 17.45 Ankomst til P-plads og slut for i dag

 

Alle medlemmer af Business Club kan gratis deltage med én person.

Ønsker I at tilmelde en eller flere ekstra personer er prisen kr. 750,00 excl. moms pr person.

Der er deltagerbegrænsning på 50. 

Detaljer

Dato:
november 1
Tidspunkt:
7:00 - 18:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Connect Køge
Email
info@connectkoege.dk