Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kursusforløb: RaketVækst til detail

maj 22 kl 8:00 - maj 23 kl 17:30

Tag din forretning til nye højder!

RaketVækst har igennem en årrække vist sig som et af landets bedste forløb, når ejerledere skal løfte deres forretning til næste niveau. På RaketVækst får du et skræddersyet forretningskursus med mulighed for at træde et skridt tilbage og kigge indad for at finde retningen på morgendagens strategier. Du får hjælp til at udtænke nye idéer eller opdage skjulte konkurrencemæssige styrker, der kan komme til at spille en afgørende rolle for din forretnings fremtid. RaketVækst er et todages internat, hvor du både kommer op i helikopteren og ser på din virksomhed med nye øjne og arbejder helt konkret med nye handlingsplaner, som du kan tage med hjem . Du får undervisning og sparring fra Erhvervshusets professionelle forretningsudviklere.

Du kan forvente to intensive og spændende dage, hvor forretningsudviklerne inspirerer og udfordrer dig på en konstruktiv facon, med fokus på de udfordringer og muligheder din forretning har. Begge dage sparre og arbejder du tæt sammen med andre forretningsejere, omkring dine fremtidige indsatser.

Dette får du med hjem:  

  • Nedskrevne mål, der skal nås inden for de valgte områder
  • Fastlagt de områder, som du skal arbejde med i din forretning
  • En konkret strategi og handlingsplan, om hvordan du når dine mål
  • Opfølgningsmøde efter kurset
  • Mulighed for yderligere møder i gruppen og med konsulenterne

 

Det fælles program, der foregår i plenum, handler om målsætninger, strategier og handlingsplaner. Det handler om kunder, salg, markedsføring og professionelle indspark til din virksomhed. Dertil kommer individuelle sessions med kursets konsulenter, hvor vi tager fat i netop de emner, som du arbejder mest med og har udfordringer eller muligheder indenfor. Du modtager 2 gange 1:1 sparring med forretningsudviklerne.   Mød forretningsudviklerne: 

Nils Hall Torgersen l Forretningsudvikler

Nils Hall Torgersen har arbejdet med forretningsudvikling og strategi gennem hele sin karriere. Det har bragt ham vidt omkring – til bl.a. Nestlé, Levi Strauss og Junckers. I tiden som salgsansvarlig har han præsteret omsætningsfremgange på over 40 pct. og resultatfremgange på over 60 pct. årligt.

Carsten Lindschmidt l Forretningsudvikler

Carsten Lindschmidt har mere end 20 års erfaring som leder. Han har selv været med til at starte seks virksomheder og hjulpet mere end 500 virksomheder med ledelses- og forretningsudvikling, herunder mange iværksættervirksomheder, hvor Carsten kender hverdagen og udfordringerne.

 

Kontakt erhvervskonsulent Liza Kjær Andersen og hør mere.

 

 

Tilmed dig her…

Detaljer

Start:
maj 22 kl 8:00
Slut:
maj 23 kl 17:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Slangerupgård
Elmuevej 32
Faxe Ladeplads, 4654
+ Google Maps