Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Invitation: Fejring af Gazeller

december 14 kl 16:00 - 17:30

I Køge Kommune hylder vi vores 32 Gazeller

 

Mange virksomheder i Køge Kommune klarer sig rigtig godt, men især er det gået godt for 32 udvalgte virksomheder i 2022, som i december bliver kåret til Gazeller for deres enorme vækst. Borgmesteren og Connect Køge har derfor inviteret Gazellerne til komsammen på brasserie Skippers Dreng ved Køge inderhavn den 14. december. De vil blive fejret med flag, æbleskiver og en anerkendende tale fra borgmester Marie Stærke. I år er også Gazellerne fra 2021 inviteret med, da de under coronaen ikke fik et fysisk møde til deres fortjente fejring.

Nu er det igen blevet tid til at fejre erhvervslivets elite. Det er svært at blive Gazelle. I løbet af fire regnskabsår skal virksomheden som minimum fordoble sin omsætning eller sit bruttoresultat. Samtidig skal der hvert år være positiv vækst.

Det er Dagbladet Børsen der hvert år udnævner de hurtigst voksende virksomheder i Danmark til de eftertragtede Gazeller. Denne titel har hele 32 virksomheder i Køge fået i en vanskelig tid at drive virksomhed. Og det skal fejres, derfor inviterer borgmester Marie Stærke og Connect Køge de nykårede gazelle-virksomheder til fest og fejring.

 

Jeg er stolt over, at vi i år kan mønstre 32 Gazeller i Køge. I år med krigen i Ukraine og dens følgevirkninger har det krævet en ekstra stor portion knofedt og dygtighed for at opnå den fine titel og vinde en Gazelle statuette – udtaler borgmester Marie Stærke. Og det er netop driftige virksomheder med evnen til vækst og udvikling, som skaber lokale arbejdspladser til gavn for vores fælles velfærd, slutter Marie Stærke.

Direktør Allan Munch glæder sig over, at det i år lykkedes at invitere og samle hele to ”kuld” Gazelle virksomheder til fælles møde. De skal alle have den hyldest og store lykønskning, som de fortjener for deres store bedrift med at opnå en gazelletitel.

Det skal også nævnes at hele 12 virksomheder er gengangere fra 2021, som endnu engang kan bryste sig af den flotte titel og store ære.

 

Program

Velkomst v/ Allan Munch Direktør Connect Køge

Tillykke til alle v/ Borgmester Marie Stærke

Netværk – Gløgg og æbleskiver

Tak for i dag og god jul

Tilmed dig her…

Detaljer

Dato:
december 14
Tidspunkt:
16:00 - 17:30

Arrangør

Connect Køge
E-mail:
info@connectkoege.dk